Ukrainere i arbejde: »Det er en rimelig stor opgave«

Der er stort fokus på at få ukrainske flygtninge i arbejde. Så stort, at regeringen lavede en fast track-ordning for at få dem i beskæftigelse. I Aarhus Kommune er man lykkes med, at få 31% af de arbejdsparate ukrainere ud på arbejdsmarkedet.

Det mener rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold (S), at man kan være tilfreds med.

»Det er en rimelig stor opgave. Så jeg synes, at det går okay, men man kan altid ønske sig, at det går endnu hurtigere,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Siden marts er der kommet 1.424 ukrainske flygtninge til Aarhus. Ud af dem er 680 i stand til at arbejde, viser de nyeste tal fra Aarhus Kommune. Messer, virksomhedsnetværk og jobnet bruges for at få så mange ukrainere i beskæftigelse som muligt, blandt andet derfor er 208 ukrainere på vej ud på det aarhusianske arbejdsmarked.

En af de virksomheder, der har ansat en ukrainsk flygtning, er, bilreservedelsfirmaet, Triscan A/S.

»De ukrainske flygtninge har et fantastisk mindset. De vil rigtig gerne arbejde, og det er jo rart for os, men det, som gjorde mig sikker, var, at hun kom hen og viste mig et billede af hendes butik, der desværre ligger i ruiner. Hun fortalte, hvad hun havde lavet før og tog kontakt uden at have en tolk med,« siger Søren Nielsen, lagerchef hos Triscan.

Problematikken

Integrationsansvaret for de ukrainske flygtninge er lagt over på kommunerne. Det betyder, at de skal sørge for, at de ukrainske flygtninge får bolig, børnepasning, NemID og meget andet. Ifølge rådmanden på området lægges der et større pres på kommunerne end ved andre flygtningegrupper, når de kommer til landet.

Driftschef for Jobcenter Aarhus, Karin Rasmussen, mener, at den største udfordring for ukrainerne er sproget. Det ellers arbejdsglade folk er ikke erfarne på engelsk - når de kommer til Danmark, skal de lære to sprog. Det er med til at holde tallet for ukrainere i arbejde nede, mener driftschefen. Jobcentrene er klar over problemet, og tiltag er taget i brug for at hjælpe med udfordringerne.

»Vi har ansat tolke, der taler ukrainsk, så vi kan tage med ud til jobsamtalerne og hjælpe med at oversætte,« siger Karin Rasmussen.

Selvom sproget ikke altid matcher virksomhedernes ekspertise, er det ikke noget, som skræmmer Triscan væk.

»Vi har prøvet det før med en mand fra Tyrkiet, hvor han startede op uden nogle former for sproglig-genkendelse. Det kan være lidt tungt, men vi har gjort det med succes førhen, så vi turde godt igen,« siger lagerchefen.

Reservedelsfirmaet bruger kollegaer, som deler sprog, Google Translate, ellers kommunikere man på skrift, da det er nemmere at afkode - inden ukraineren, Elvira, har lært at tale mere dansk.

»Selvfølgelig har vi gjort nogle ekstra indsatser, men ellers har vi behandlet Elvira som enhver anden kollega. Hun har fra dag et været stabil og haft snuden i sporet,« siger Søren Nielsen.

Åbne for flere

Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse peger på, at det ikke kun er i det private, ukrainerne kan se frem til arbejde.

»Vi kommer også til at ansætte, både på sygehusene og i regionerne. Hvis de har kvalifikationerne til at varetage opgaverne, så giver det rigtig god mening,« siger Anders Winnerskjold (A).

Selvom kommunen skal finde flere hundrede millioner i besparelser, så er rådmanden tryg ved at love kommunale arbejdspladser til ukrainerne:

»Det er ikke min vurdering, at budgettet kommer til at spænde ben for ukrainerne. Vi kommer stadig til at mangle pædagoger og SOSU’er, selvom budgettet ikke er det sjoveste,« siger han.

Det kommunale budget er ikke noget Triscan behøver at tænke over, og Søren Nielsen vil holde øjnene åbne for flere ukrainske flygtninge, når firmaet står overfor at skulle udfylde stillinger, efter succesen:

»Vi er rigtig tilfredse, jeg kunne aldrig drømme om at skille mig af med hende. Hun er superdygtig,« siger Søren Nielsen.

Ud af de 1.424 ukrainske flygtninge, i Aarhus, er 133 startet i arbejde, og yderligere 75 ukrainere er under uddannelse eller starter arbejde til oktober.