Enhedslisten under angreb: Kan vi lige få en anden tone?

Skal Nye Borgerlige Ungdom virkelig undervise elever i samfundsfag og hvordan læser Enhedslisten biblen? Velkommen til "Det ekstra mandat".

Artiklens øverste billede

Det er ikke kun interne opgør og et tilsyneladende skidt samarbejdsklima, der plager Enhedslisten. Andre partier er også en belastning for den tre mand store byrådsgruppe. Det blev tydeligt ved det seneste byrådsmøde, på - ifølge kalenderen - den sidste sommeraften.

Byrådet skulle blandt andet tage stilling til, hvordan kommunen kan påvirke udviklingen i byens udsatte boligområder. Erfaringerne fra indsatserne i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven skal bruges i andre områder, også boligforeninger med færre end 1.000 beboere. Enhedslistens Solveig Munk tog ordet og kaldte ranglisten over udsatte boligområder for »stigmatiserende« og kritiserede, at »sociale problemer udstilles offentligt.«

»Byrådsflertallet er nu med til at udvide overgrebet på de almene boliger,« sagde hun.

Enhedslisten kunne ikke støtte forslaget om, at kommunen kan sætte rammer for boligområdernes udvikling. Det er op til beboerne, lod Solveig Munk forstå.

Jan Ravn Christensen, SF, sagde - henvendt til Enhedslisten:

»Jeg synes, det er ualmindelig trist, at man som parti, ikke ønsker at tage medansvar for udviklingen i byen. Vi kan ikke brænde milliarder af kroner af på noget, der ikke giver mening socialt. Jeg har virkelig svært ved at se, hvorfor Enhedslisten ikke kan være med i aftalen, udover at man er bange for at gå ind og tage medansvar.«

Lone Hindø (S) fulgte op:

»Jeg synes, det er ganske ubehageligt at høre, at der i denne sal bliver sagt ”overgreb på de almene boliger.” Der er ingen i dette byråd, der begår overgreb. Fremover kan vi sige, at - ja, ”vi læser det som Enhedslisten læser udviklingsrapporten for ’22”. Det er som Fanden læser biblen.«

Debatten i byrådssalen fik Enhedslistens gruppeformand Katrine Vinther Nielsen til - noget tøvende - at tage ordet.

Enhedslistens gruppeformand Katrine Vinther Nielsen måtte på byrådsmødet bede de øvrige partier om en anden tone.

»Jeg er i tvivl om, jeg skal sige noget. Men jeg gør det alligevel. For debatten tager en anden drejning og måske også lidt hårdt. Lige nu forholder jeg mig ikke til, hvad det er, vi diskuterer, men hvordan vi taler sammen. Jeg synes, at nogle af de ting, der bliver sagt, dem bliver jeg i hvert fald berørt af. Kunne vi lige have en anden tone,« spurgte hun.

Live fra Rådhuset: Du kan læse eller genlæse vores liveblog fra byrådsmødet den 31. august her.

Herunder fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på mødet, og som får betydning for aarhusianerne:

Demonstranter tog hjem til Viby med lille sejr

Modstanden mod byggeplaner i Viby har været massiv og langvarig. Onsdag var der demonstration på Rådhuspladsen forud for byrådsmødet. Foto: Morten Nystrup

Hvad handler sagen om: En lokalplan, der skal åbne mulighed for, at en privat bygherre kan opføre boliger og erhverv på Skanderborgvej mellem nummer 215 og 223 har været på tegnebrættet længe. Det er tanken, at der skal opføres bygninger i op til fire etager. Indholdet i lokalplanen lever ikke op til kommuneplanenes rammer, men er i overensstemmelse med kommunens ønske om mere bymæssig bebyggelse, som er beskrevet i helhedsplanen ”Bedre By Viby”.

Hvem bliver berørt: Siden beboere i området blev opmærksomme på bygherrens planer, har der været massive og vedvarende protester mod dem. Protesterne har været velorganiserede i flere år. Inden seneste byrådsmøde demonstrende naboer på Rådhuspladsen. En meget aktiv følgegruppe har deltaget i seks møder med kommunen. Ved en forudgående offentlig høring kom der i alt 128 høringssvar, som i stærk overvejende grad var negative. Naboer er bl.a. bekymrede for højde, bebyggelsesprocent, indblik- og skyggegener samt mistet af udsigt.

Hvad sker der nu: På seneste byrådsmøde fik lokalplanforslaget kritik fra bl.a. Socialdemokratiet, fordi det ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde for beboernes indsigelser og politikernes kritik.

»Glæderne ved denne sag er til at overse. På trods af mange kradse bemærkninger, som vi og mange andre partier havde, da sagen blev behandlet første gang, er der stort set ikke ændret noget. På mange måder er det en dårlig indstilling,« konstaterede Steen Bording Andersen (S), der alligevel ønskede at sende sagen i offentlig høring for en hurtig afklaring.

Det fik Jakob Søgaard Clausen, der nu står uden for parti, sat en stopper for med ønsket om at sagen ryger tilbage i teknisk udvalg.

»Det er et projekt, som er langt mere, end vi kan tillade os at byde naboer og lokalområde. Det er en klar ommer,« sagde han.

Hvad bliver det næste: Lokalplanforslaget blev ikke, som det var planen, sendt i offentlig høring. Forslaget skal nu igen behandles i teknisk udvalg, hvor der er mulighed for at bede om foretræde og overfor udvalget lufte sine holdninger til projektet.

Sidste chance for at forme Aarhus Ø

Hvad handler sagen om: Pier 3, der hvor Molslinjen tidligere havde terminal, er det sidste store byggefelt på Aarhus Ø. Udviklingen af Pier 3 skal spille sammen med to andre planer for området: ”Byrum og forbindelser på Aarhus Ø” samt ”Vandbaserede aktiviteter på og omkring Aarhus Ø”. Desuden skal man have fundet den investor, der i et arealudviklingsselskab kan gøre planerne til virkelighed.

Hvad er især på spil: Radikale Venstre mener, at der nu er mulighed for at give Aarhus Ø noget af det området - ifølge partiet - mangler.

»Der er brug for lys, luft og plads samt flere grønne områder og fritidsfaciliteter,« sagde rådmand for kultur og borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).

SF understreger, at man med vedtagelsen ikke har sagt ja til et »fikst og færdigt« projekt, men alene nikket til, at planerne kan udvikles. Det sker bl.a. på baggrund af en kommende borgerinddragelse.

Hvordan kan man få indflydelse: Frem til slutningen af 2023 inddrages borgere og interessenter. Frem til oktober i år gennemføres der informationsmøder for hele byen, der arrangeres tre til fire byvandringer i området, holdes dialogmøder med foreninger og daglige brugere og afvikles workshops med temaer som ”Udvikling af Pier 3”, ”Vandaktiviteter i omkring Aarhus Ø” samt ”Byrum og forbindelser”. Der følges op med nye møder i 2023.

De næste politiske skridt: I marts/april næste år skal byrådet vælge den kommende investor. Den samlede udviklingsplan ventes at komme på byrådets dagsorden mod slutningen af 2023.

Ugens citat

Det svarer til at lade Nye Borgerliges ungdomsorganisation varetage undervisningen i samfundsfag.

Jacob Søgaard Clausen (nu uden for parti, efter han forlod Dansk Folkeparti) som en kommentar til, at den stærkt omdiskuterede bevægelse Normstormerne står for noget af seksualundervisningen i de aarhusianske folkeskoler. Nye Borgerlige har foreslået, at kommunen opgiver samarbejdet med Normstormerne, der har været udsat for heftig kritik, blandt andet fordi organisationen ikke vil offentliggøre et stærkt omdiskuteret undervisningsmateriale, der bl.a. sætter spørgsmålstegn ved kønsidentiteter og andre normopfattelser. Henrik Arens (NB) kalder Normstormerne, der er et samarbejde mellem AIDS-Fondet, Sex og Samfund samt LGBT-Ungdom for en ”ideologisk venstrefløjsorganisation”. Kommunens samarbejde med Normstormerne skal nu behandles i Magistraten.

Det skriver vi om politik lige nu

  • Debatten om havneudvidelsen eller snarre; debatten om debatten om havneudvidelsen tog onsdag en ny og overraskende drejning. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang (K) anderkender nu, at alternativer til en havneudvidelse kan indgå i den videre debat. Noget som tidligere har været afvist. Dermed er temaer som tørlasthavn på land, samarbejde med f.eks. Grenaa Havn mv. igen i spil.
  • Meget tyder på, at komunnen skal ud i en omfattende sparerunde. Ifølge borgmestren skal der spares 230 mio. kr. i budgettet. En samlet fagbevægelse har derfor sendt en advarsel til byrådsmedlemmerne.
  • Vil du vide mere om kommunens økonomi, kan du blive meget klogere her. Savner du stadig svar på spørgsmål, så send dem til os:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Næste byrådsmøde er den 14. september

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.