Afgørende sprogtest skrottes og erstattes af national model

Klarer børnehavebarnet ikke sprogtesten, kan konsekvensen være vidtrækkende. I stedet for at starte i skole på den lokale folkeskole, kan barnet blive sendt til den anden ende af byen.

Sådan har Aarhus Kommune siden 2006 forsøgt at forhindre, at for mange børn med dansk som andetsprog kom i den samme klasse.

Den test, der afgør ens skæbne, ændrer sig dog, hvis man klager. Hvis forældrene gør indsigelser mod sprogtestens resultat, så får man nemlig en ny og udvidet test, der giver et mere retvisende billede af barnets sproglige formåen.

Den metode undrer Mette Purup, der er pædagogisk leder af SFO og 0.-3. årgang på Elsted Skole.

»Hvorfor benytter man ikke den udvidede sprogtest i første omgang og sikrer sig et mere retvisende billede og dermed gør mest muligt for at undgå, at tallet svinger alt for meget? Det synes jeg, man burde gøre,« siger Mette Purup.

Elsted Skole har i år oplevet, at man i april fik at vide, at man skulle modtage 15, og nu er tallet faldet til seks. Som Lokalavisen Aarhus tidligere har beskrevet, så er det samlede antal elever, man ville fratage det frie skolevalg, faldet fra 71 i april til i dag 41. Dermed er en masse arbejde med at forberede sig på at modtage eleverne og blandt andet kontakte børnehaver, nu spildt. Derudover kan man på sigt risikere klassesammenlægninger.

Da Lokalavisen Aarhus forholder spørgsmålet til rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) lægger han ud med at konstatere, at det er »et godt spørgsmål«.

Herefter forklarer han, at sprogtesten faktisk udskiftes til næste år. Det sker på baggrund af en stor analyse af det såkaldte DSA-område (dansk som andetsprog), hvori man har fået anbefalinger om at benytte den nationale sprogtest i stedet.

»Byrådet har besluttet at afsætte pengene til at få udskiftet sprogscreeningsmaterialet på baggrund af anbefalingerne i analysen,« siger Thomas Medom.

Har været fagligt i orden

Er du tilfreds med den sprogtest, man indtil i år har tilbudt skolestartende elever med dansk som andetsprog?

»Ja, der er ikke noget, der tyder på, at sprogtesten ikke har været fagligt i orden. Der er flere årsager til, at antallet af henviste elever falder op til skolestart. Det handler ikke kun om, at en ny test giver et andet resultat. Det handler også om, at nogle forældre vælger at flytte, vælger privatskole eller søger om skoleudsættelse,« forklarer Thomas Medom.

I år har der været 44 forældre-indsigelser til den første sprogtests resultat. Rådmanden kan dog ikke sætte tal på, hvor mange gange den udvidede sprogtest, som barnet får i anden omgang, har givet et andet resultat.

Men hvorfor vælger man ikke den bedst mulige sprogtest i første omgang, før man risikerer så drastisk et tiltag som at fratage elever det frie skolevalg?

»Jeg tror, det er et spørgsmål om ressourcer. Barnet har krav på en god sprogtest, men der må være en øvre grænse for, hvor lang tid man kan bruge på den. I tvivlstilfælde har man så en opsamlingsprocedure, der giver retssikkerhed og en ekstra mulighed. Det, synes jeg, egentlig har været okay.«

For modtagerskoler kan et fald i antal af elever, der henvises, på sigt betyde klassesammenlægninger, hvad siger du til den bekymring?

»Nu ændrer vi jo sprogscreeningsmaterialet. Og hvis det betyder, at færre børn skal have en ny test, som giver et andet resultat, så er det positivt, men det kan jeg ikke vide. Der vil altid være en vis usikkerhed,« siger Thomas Medom.

Aarhus Kommune har brugt det samme sprogscreeningsmateriale, siden man i 2006 begyndte at henvise tosprogede elever til andre skoler end den lokale.

Forud for skoleåret 2023/24 tages den nationale sprogtest, som Undervisningsministeriet udbyder, i brug.