• Artiklen opdateres

Hyldes af sine politiske kollegaer: Se de rørende reaktionerne på Uffe Ellemann-Jensens død

Danske politikere hylder afdøde Uffe Ellemann-Jensen.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Ritzau Scanpix

Afdøde Uffe Ellemann-Jensen er med al tydelighed en mand, der har berørt mange mennesker. Ikke mindst i det politiske liv, hvor det efter meddelelsen om hans død vælter frem med hyldester og kondolencer på de sociale medier.

Vi har samlet en række af reaktionerne fra danske politikere:

Mette Frederiksen (S), statsminister:

»Uffe Ellemann-Jensen var en skarp politiker. Og en stor personlighed. Han repræsenterede dygtigt vores land under den kolde krig. Han insisterede på NATO og det transatlantiske fællesskab i en tid, som også krævede Danmarks engagement. Han så tidligt behovet og havde evnerne til at knytte de baltiske lande tættere til Europa. Nu hvor krigen er tilbage på de europæiske kontinent, synes hans stemme fore et stærkt, sikkert og demokratisk Europa at stå klarere end nogenside. Hans engagement i verden fortsatte helt op til det sidste, og han vil blive savnet i den udenrigspolitiske debat. Uffe Ellemann var et humoristisk menneske med ordet i sin magt. Og glimt i øjet. Hvem husker ikke hans ord på finaledagen for EM i fodbold i 1992 kort efter Danmarks nej til Maastricht-traktaten: ”If you can’t join them, beat them”. Hans vid og lune vil blive savnet. Uffe Ellemann-Jensen var en mand med et stort mod. Og stort format. En statsmand. Æret være hans minde.«

Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance:

»Vi har mistet den bedste statsminister, vi aldrig fik. Uffe Ellemann var et fyrtårn i det borgerlige Danmark, og hans humor, vid og holdninger inspirerede en hel generation af unge liberale. Ære være hans minde.«

Søren Pape Poulsen, partileder for Det Konservative Folkeparti:

»En af vor tids største politikere. Det er sjældent, at der er enighed om en politisk person. Men på tværs af politiske holdninger er der en unik og samlende respekt for, hvem Uffe var, hvad han stod for, og hvad han fik gennemført for Danmark. Det er et eftermæle, som man ubetinget kan være stolt af, og som kun er meget få forundt. Æret være Uffes minde. Mine tanker går til Jakob og Karen og den øvrige familie.«

Anders Fogh Rasmussen, tidl. statsminister for V:

»Én af Venstres, Danmarks og Europas helt store kæmper er gået bort. Han var skarp, fræk og vittig. Og gennem sine mere end ti år som udenrigsminister satte han et stærkt dansk præg på Europa. Vi vil savne Uffe. Æret være hans minde!«

Sofie Carsten Nielsen, partileder for Radikale Venstre:

»Ingen kan tage noget med herfra men vi kan give noget videre. Det har Uffe Ellemann i den grad gjort. Sikke en inspiration for et stærkt Danmark i et stærkt Europa.«

Pia Olsen Dyhr, partileder for SF:

»Et af de helt store træer i skoven er faldt - Uffe Ellemann er død! Sikke et liv og sikke en politiker. Altid med en frisk replik - selv da jeg fyrede ham som eksportambassadør på hans 70 års fødselsdag. Han har altid været generøs og ordentlig overfor mig - jeg vil savne ham.«

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri:

»Igen og igen satte han tingene i relief med en rammende og sjov bemærkning. Man kunne være uenig med Uffe. Men man måtte altid bøje sig for hans viden, hans engagement og hans humor. En stor politiker er ikke mere. Uffe Ellemann vil blive savnet.«

Margrethe Vestager, ledende næstformand i Europa-Kommissionen:

»Et gigantisk menneske, en stor politiker, en stærk inspiration. Tak også for alle smil, det glimt i øjet der åbnede samtalen. Hvil i fred Uffe Ellemann-Jensen.«

Carl Bildt, statsminister i Sverige fra 1991-1994:

»Uffe has left us . He was one of the truly significant post-war statesmen of the Nordic world, always ready to fight for our values and for European and Atlantic cooperation. And he was also a good personal friend until the very end. A void that will be very difficult to fill.«

Jeppe Kofod (S), udenrigsminister:

»Uffe Ellemann-Jensen vil blive husket som en af Danmarks helt store - også ude i verden På vegne af alle i Udenrigstjenesten: Tak. En sand statsmand og forkæmper for frihed og demokrati i Baltikum. Æret være hans minde. Mine tanker og dybeste sympati er med hans familie.«

Pernille Skipper (EL):

»Uffe Ellemann var så meget for så mange af os. En dansk institution elsket af en hel befolkning - også dem der var uenige. Varm og engageret til det sidste. Æret være hans minde. Alle mine tanker til Jakob og Karen og resten af familien.«

Mogens Jensen (S):

»En stor politiker af en sjælden kvalitet er gået bort! Jeg vil savne dit vid, bid og din humor! Æret være Uffe Ellemann Jensens minde!«

Søren Pind, tidl. minister for Venstre:

»Åh nej. Høvdingen er død, egen faldet. Tak for alt, Uffe. Du har levet et fuldt liv. Men hvor vil jeg dog savne dig. Du efterlader et tomrum i frihedens og folkestyrets sal som ikke kan udfyldes. Må vinden fylde dine sejl i det hinsides.«

Peter Skaarup (DF):

»Hvor er det dog en uendelig trist meddelelse. Uffe Ellemann-Jensen var en af De største i dansk politik og vil altid blive husket sådan.«

Michael Aastrup Jensen (V):

»Uffe vil for altid blive husket, som en af de het store i både Venstres, men også Danmarks politiske historie. Uffe var også grunden til, at jeg for mange år siden meldte mig ind i Venstre. Jeg var totalt fan af hans stil og charme, hvor han ikke mindst som udenrigsminister virkelig kæmpede for Danmark på fornemste vis.«

Jacob Jensen (V):

»En af de største danske politikere siden 2. verdenskrig er gået bort. Han gik forrest i kampen for at Baltikum kunne rives ud af Sovjetunionens kløer og mærke frihedens glæde. Han moderniserede Venstre og begejstrede mange tusinde ikke mindst i den unge generation.«

Sophie Løhde (V):

»Vi har mistet en af de allerstørste. Formand for Venstre. Udenrigsminister. Frihedsforkæmper. Liberalt forbillede. Den bedste statsminister, Danmark ikke fik. Der er få, der har efterladt så store aftryk, som Uffe har. Han gik forrest i kampen for frihed både herhjemme og i Europa efter murens fald. Han kæmpede for, at den næste generation skulle vokse op og være en del af et samfund med endnu flere muligheder, end han selv havde. Han viste flere generationer, at verden kan ændres, hvis vi vil det.«

Marie Bjerre (V):

»En kæmpe er faldet. Uffe var en stor inspiration for så mange VU’ere i min generation. Jeg tror vi alle havde ham som vores liberale forbillede. Det har vi fortsat. Æret være hans minde.«

Kristian Jensen, tidl. Venstre-næstformand:

»En kæmpe er faldet. Både for Venstre og for mig personligt. Da jeg blev valgt ind i Folketinget i 1998 satte Uffe sig ned på bagerste række sammen med alle os nyvalgte. Tak til Uffe for gode råd og røverhistorier. Ære være Uffe Ellemann’s minde.«

Jens Rohde, tidl. V-politiker - MF’er:

»Manden med et aldrigt svigtende mod til integritet - og vilje til at svømme mod strømmen. Europamand af hjertet. Regeringschef blev han aldrig, men statsmand i sandhed han var gennem hele sit virke. Æret være Uffe Ellemann-Jensens minde.«

Klaus Bondam (R), tidl. teknikborgmester i København:

»Uffe Ellemann-Jensen var en kæmpe i dansk politik af et format som sjældent ses idag. Og så havde han humor i kombination med at være et ordentligt og nærværende menneske. Og så gik han meget i teatret til opera og skuespil Æret være hans minde.«

Ida Auken (S):

»Han var en af vor tids største politikere. Indsigtsfuld, klog og ikke mindst fuld af humor og varme. Når jeg tænker på ham, ser jeg hans skæve og lidt lunefulde smil for mig. Det vil jeg savne.«

Marcus Knuth (K):

»Uffe var en kæmpe inspiration gennem årtier. Det var Uffe, som jeg først talte med, da jeg overvejede at gå ind i politik. Jeg var lige kommet hjem fra Afghanistan, og dengang kendte jeg ingen i Folketinget. Men min far kendte Uffe gennem jagt, og Uffe var så flink at invitere mig hjem til et glas rødvin og en snak om livet i dansk politik. Den snak blev starten på min vej ind i politik, og det vil jeg altid være taknemlig for. Uffe var en af vor tids største politikere, og jeg vil huske ham for hans skønne humor, for hans enorme intellekt og for hans store kærlighed til natur, jagt og fiskeri.«

Hans Andersen (V):

»Uffe Ellemann-Jensen var en årsagen til at jeg meldte mig ind i Venstre i 80erne. En liberal kæmpe. Den bedste statsminister vi aldrig fik. En folkehelt i Baltikum. Et stort menneske og politiker.«

Brian Mikkelsen, tid. konservativ minister, nu direktør i Dansk Erhverv:

»Det gør mig inderligt ondt. Han var en af Danmarks absolut største politikere. Udenrigsminister i hele 11 år. Han var ansigtet og stemmen på en epoke. Nu er han her ikke mere. Det er så svært at forstå. Mine tanker går til familien.«

Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune:

»Han dedikerede store dele af sit liv til det danske folkestyre - og i tjeneste for Danmark. Det er vi mange, som skylder ham en utrolig stor tak for. Hans perspektiver og vid vil blive savnet af enormt mange danskere på tværs af det politiske spektrum. Jeg vil selv savne at se ham tone fra på TV eller i radioen for at dele sit syn på især den internationale politik. Senest har han været sublim, når det gjaldt Ruslands invasion af Ukraine.«

Kristian Thulesen Dahl, MF’er og tidl. partileder for DF:

»En stærk personlighed som skilte vandene - og nød det! Man var aldrig i tvivl om, hvad han mente.«

Jakob Engel-Schmidt, tidl. V-MF’er og nu FT-kandidat for Moderaterne:

»Sjældent har er menneske haft så stor betydning for Danmarks plads i verden og vestens kamp for at befri og støtte de nye demokratier i Østeuropa, som Uffe Ellemann-Jensen. Ære være hans minde.«

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.