Efter hård kritik: Ny plejehjemsmodel bliver nu byrådssag

Nu skal den nye model for beboerdemokrati på plejehjemmene granskes yderligere.

Flere henvendelser fra Ældrerådet og fra pårørende har fået Sundhed og Omsorgsudvalget til at reagere. Det, der tilbage i marts var en orientering fra rådmanden om nye plejehjemsbestyrelser, skal nu drøftes grundigere.

Sådan lyder det fra Anette Poulsen (S), der er formand for udvalget:

»Jeg har fået flere henvendelser fra ældrerådsrepræsentanter, der ikke mener, de er blevet hørt. Også fra andre sider har jeg hørt, at man gerne så en anderledes model. Så nu er det vigtigt, at vi lytter og får en grundig proces,« siger Anette Poulsen.

Synes du, at modellen skal laves om?

»Det kan godt ske, at den skal. Det er lagt meget stringent op ved at sige, at man skal være beboer eller pårørende for at sidde i bestyrelsen. Når der netop er nogle, der er engagerede og kender stedet, så synes jeg, det er forkert at udelukke dem. Man skal passe på, at man ikke laver det for stramt,« siger Anette Poulsen.

Også udvalgsmedlem Katrine Vinther Nielsen (EL) glæder sig over, at der kommer en grundigere drøftelse af, hvordan plejehjemsbeboere sikres bedst mulig indflydelse.

»Nogle forhenværende pårørende kan helt sikkert være et vigtigt aktiv for bestyrelsesarbejdet. Omvendt skal man heller ikke have vildt fremmede ind med holdninger til, hvordan tingene skal gøres. Der er nogle dilemmaer, og derfor er det rigtigt godt, at vi tager det op og ser på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger Katrine Vinther Nielsen.

Det rigtige at gøre

Nuværende medlem af afdelingsbestyrelsen på plejehjemmet Rosenvang og af Ældrerådet Lone Svinth glæder sig over, at udvalget nu vil se nærmere på modellen.

»Det lyder positivt, og det synes jeg, er det rigtige at gøre. For det nuværende forslag er for mig at se en forringelse af forholdene for de ældre. Det lægger op til, at beboerne er friske og læser, men sandheden er at 80-85 procent er demente,« siger Lone Svinth.

Hendes far er tidligere beboer på Rosenvang, men Lone Svinth er fortsat med at sidde i afdelingsbestyrelsen, fordi hun vil gøre en forskel.

»Det er jo ikke, fordi jeg ikke har andet at bruge min tid på, men jeg vil rent faktisk gerne blive ved med at arbejde for at skabe de bedste rammer på det plejehjem, og det forstår jeg ikke, hvorfor jeg skal afskæres fra,« siger Lone Svinth.

Rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde (V) fortæller, at han siden Lokalavisen Aarhus satte fokus på den nye model, og den efterfølgende kom på udvalgsmødet igen, har haft en række møder med bekymrede borgere.

Det har givet ham anledning til at sætte gang i to nye tiltag.

»For det første har vores kommunikation om den nye model været for dårlig. Det skal vi gøre bedre. Og det får vi nu Ældrerådets hjælp til. Derudover så laver vi en evaluering af modellen, når det har været rullet ud i nogle måneder. Er det en bedre form for beboerinddragelse? Kan vi rekruttere til de nye bestyrelser? Det vil udvalget også gerne følge tæt, og det, synes jeg, er rigtig godt.«

Den nye form for plejehjemsbestyrelse skal nu også tages op i byrådet, og det, synes Christian Budde, »giver god mening«:

»Der går jo ingen skår af mig, fordi vi siger, at den skal i byrådet. Jeg er ked af, hvis nogle føler at deres stemme ikke er gældende. Nu giver vi den endnu mere åbenhed og opmærksomhed ved at tage den ind i byrådssalen,« siger rådmanden.

Synes det er fjollet

Også uden for kommunegrænsen giver den nye model anledning til løftede øjenbryn. Ældre Sagen forstår ikke, man vil afskære forhenværende pårørende fra at deltage:

»Jeg synes, det er fjollet. Jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor Aarhus Kommune gør det sådan her,« siger chefkonsulent hos Ældre Sagen, Per Tostenæs.

Han forklarer, at man i dag bor på et plejehjem i gennemsnitligt to år.

»Rigtig meget viden går tabt, når man ikke lader lokale ildsjæle sidde i bestyrelserne. De kan netop være med til at sikre en kontinuitet,« siger Per Tostenæs.

Ældre Sagen påpeger også, at det er en udfordring i alle landets kommuner at få nok frivillige kræfter, og derfor undrer fravalget af visse grupper endnu mere:

»Vi ved, at det er svært at få beboere og pårørende til at sidde i bestyrelserne, og at man så samtidig går glip af de lokale ildsjæle, som har lyst, og som ingen tidshorisont har - det forstår jeg ikke,« lyder det fra chefkonsulenten.

Ifølge rådmanden tager den nye model dog også højde for at udefrakommende kan sidde med. Det, han beskriver som ’en elastik’, betyder, at hvis beboeren peger på en anden end dennes pårørende, så er vedkommende også velkommen.

»Jeg synes, det er vigtigt, at det som udgangspunkt er de folk, der har direkte føling med hverdagen, der sidder i bestyrelserne. Vi kan se, at nogle enkelte bliver negative kulturbærere, fordi man hænger sig for meget i problemer, der har været for år tilbage,« siger han og tilføjer:

»Men det er ikke sikkert, at vi har fundet den helt rigtige model. Det kan være, at pårørende-begrebet skal fortolkes bredere, end vi gør lige nu. Derfor bliver evalueringen af modellen også meget vigtig. Vi er jo allesammen interesserede i at finde den bedst mulige måde at få beboerdemokratiet til at leve ude på plejehjemmene.«

Modellen kommer nu i en høring, hvor både Ældrerådet og Handicaprådet bliver hørt. Derefter nedsættes en følgegruppe, der skal drøfte modellen. Efter sommerferien kommer sagen på byrådsdagsordenen.