20 bud på at hjælpe børn, der mistrives: Nu beder kommunen om din mening

Aarhus Kommune præsenterer nu 20 forslag, der skal dæmme op for den voldsomme stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Frem til 6. juni kan du indsende et høringssvar.

Artiklens øverste billede
For at forbedre børns trivsel i skolen peges der nu blandt andet på en udbredelse af Nest-klasser og en tovholder, hvis barnet har brug for specialiseret hjælp. Arkivfoto: Jens Dresling
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

1.200 ideer er blevet til 20 konkrete løsningsforslag, der skal knække den hastigt stigende kurve af antallet af børn og unge, der mistrives i Aarhus.

På baggrund af tværfaglige workshops og netværksmøder er forslagene nu klar til en borgerhøring, så alle har mulighed for at give deres mening til kende og pege på, hvor man gerne ser, at der sættes ind.

Som Lokalavisen Aarhus tidligere har beskrevet, så er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus Kommune under et voldsomt arbejdspres, hvilket betyder stigende ventetider for sårbare børn og unge, der har brug for hjælp.

Budgettet for PPR i Aarhus lå i 2021 på 70,7 millioner kroner - cirka det samme som i 2016. I samme periode er antallet af henvendelser mere end fordoblet. Hvis PPR i Aarhus Kommune skulle have et budget svarende til gennemsnittet for kommunerne, så skulle det løftes med 25 millioner kroner.

Rådmand Thomas Medom (SF) ser gerne, at området tilføres flere penge, men mener ikke, at det er hele svaret. Der er behov for at gentænke hele indsatsen på specialområdet, har rådmanden tidligere givet udtryk for.

Det udmøntede sig i den omfattende analyse ’Bredere børnefællesskaber på almenområdet, specialområdet og i PPR’. Første del af analysen var klar i februar, nu er anden del - et katalog med løsningsforslag - altså klar til at blive sendt i høring.

Rådmanden glæder sig over, hvor mange aktører der nu har bidraget via diverse workshops til at finde frem til de 20 konkrete forslag:

»Der er kommet rigtig mange gode forslag til, hvad vi kan gøre anderledes for børn og unge, som har behov for ekstra støtte, og hvad der er vigtigt at have fokus på, når vi skal gentænke området,« lyder det fra Thomas Medom.

Tydeligt aftryk på forslagene

En af dem, der har bidraget, er Thomas Stubbe Teglbjærg, der sidder i bestyrelsen i Århus Forældreorganisation:

»Jeg er meget begejstret over, hvordan Aarhus Kommune har grebet det her an. Man kan jo tydeligt se vores aftryk på de 20 løsningsforslag, der nu ligger på bordet. Vi er ikke blevet snydt. De er begyndt at inddrage os borgere, og jeg synes, de gør det godt,« siger Thomas Stubbe Teglbjærg, der i marts var med til en stor workshop på rådhuset, hvor over 40 grupper diskuterede mulige løsninger.

Løsningsforslagene peger blandt andet på at udbrede de såkaldte Nest-klasser, der bygger på specialpædagogiske principper, en tidligere indsats tættere på praksis og faste tværfaglige teams med en tovholder for forældrene.

Og spørger man Thomas Stubbe Teglbjærg, så er løsningen todelt:

»Først og fremmest handler det om et akut løft af PPR. Altså flere penge, så man kan stoppe medarbejderflugt og måske endda ansætte mere personale. Så er der det lange seje træk, og her tror jeg, at det allervigtigste er at få etableret tværgående teams med en fast tovholder,« siger Thomas Stubbe Teglbjærg, der også er formand for bestyrelsen på Bakkegårdsskolen og for Ung i Aarhus Nord.

Ifølge det aktive bestyrelsesmedlem er det meget vigtigt med en tovholder-funktion, så familierne, der har brug for hjælp, ikke oplever at blive kastebold mellem forskellige instanser, men oplever, at der er én, der er ansvarlig for barnets sag.

»Man skal altid have et sted at gå hen. Et sted man altid kan få information og være tryg ved, at der er nogen, der tager sig af at sikre fremdrift i de problemer, man står i. En tovholder vil betyde, at man kan se et forløb og ikke føler sig glemt eller tabt undervejs,« siger Thomas Stubbe Teglbjærg.

Han håber nu, at så mange som muligt vil bidrage med høringssvar, og at byrådet også i sidste ende bevilliger de penge, der skal til.

»Ånden har ikke været, at nu skal vi lave et prestigeprojekt, men der har været en oprigtig bekymring og et ønske om at hjælpe de her børn. Det er fedt. Nu bliver det så spændende at se, hvor meget der rent faktisk bliver til noget. Jeg håber, at den gode stemning holder hele vejen ind i byrådet,« siger han.

Vil bruge 12,5 millioner på PPR

Allerede i denne uge foregår de første politiske drøftelser om forslagene, forklarer Thomas Medom.

Den del af forslagene, der handler specifikt om PPR, handler om at nedbringe ventetider og et øget samarbejde mellem PPR og skoler/dagtilbud. Der lægges op til at bruge 12,5 millioner kroner i 2023 og 13,4 millioner i 2024 og herefter forventes udgiften at falde.

Det vil sige, at man selv med dette løft vil ligge under landsgennemsnittet for hvad kommunerne bruger på PPR - er det godt nok?

»Hvis vi får det her løft hjem, så vil jeg være helt tryg ved det budget, der er i PPR. Men det er klart, at det skal jo ses i sammenhæng med de andre forslag, der er. Det handler blandt andet om at lykkes bedre med at kompetenceudvikle, at være mere systematisk med Nest-klasser og at tilføre skolerne flere ressourcer. Hvis man tror, at det eneste problem, vi har i Aarhus på specialområdet, er, at der ikke er psykologer nok, så tror jeg, at man har for snævre briller på. Så ville det ikke være nok,« siger Thomas Medom.

Er det nødvendigt at realisere alle 20 forslag for at sikre børn og unge i mistrivsel en bedre behandling?

»Jeg tror, at alle forslag i forskellig form bidrager til at gøre en forskel. Praksisnær kompetenceudvikling vil betyde, at nogle ting nemmere vil kunne løses, før det bliver til en konflikt. Forslagene hver især har potentiale. Men jeg har været med længe nok i politik til at vide, at vi ikke med ét politisk forlig på rådhuset kommer til at løse alle problemer for familier i Aarhus på specialområdet.«

Men det er vel ikke realistisk, at alle 20 forslag - med en samlet pris på 68,7 millioner kroner - bliver til virkelighed?

»Lige nu er vi i gang med en høringsfase. Borgerne kommer nu med input. Det er en proces, der kommer til at køre over de kommende måneder. Hvis jeg allerede nu gav et bud på, hvad der kommer ud af det, så ville jeg kortslutte det forløb,« siger rådmanden.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.