Tæt på valgdagen: Flere hundrede hænder mangler

»Jeg synes – måske især i den her tid det er nævneværdigt - at vi har mulighed for som helt almindelige borgere at sikre valghandlinger; at vores demokrati går ordentligt for sig. Det er os som borgere, der er med til at sikre, at der ikke foregår snyd,« siger valglederen i Aarhus Kommune.

Artiklens øverste billede
Om kort tid skal danskerne til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. I Aarhus mangler der dog fortsat en del frivillige hænder. Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Onsdag 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at tage stilling til forsvarsforbeholdet, som Danmark har i EU.

Skal det bevares eller ophæves?

I Aarhus Kommune er man i fuld gang med at få styr på alt det praktiske - ikke mindst søgningen efter frivillige kræfter:

»I Danmark har vi den rollefordeling, at det faktisk er helt almindelige borgere, der afvikler valgene på selve valgdagen. Og i lokalområderne på de 49 valgsteder, vi har i Aarhus Kommune, mangler vi stadigvæk frivillige, der vil bidrage til demokratiet« fortæller chef for Aarhus Kommunes valgsekretariat, Lene Hartig Danielsen og tilføjer:

»Indtil videre har vi omkring 600 frivillige. Vi skal gerne nå op på cirka 1300.«

Forsvarsforbeholdet

Det danske forsvarsforbehold betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvad angår forsvarsområdet. Danmark deltager heller ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke eller stiller soldater og militært isenkram til rådighed til EU-ledede indsatser i konfliktområder.

Dog deltager Danmark i civile missioner, som indtil videre har udgjort størstedelen af EU’s missioner.

Generelt er der flertal i Folketinget for at afskaffe forsvarsforbeholdet - kun Enhedslisten, DF og Nye Borgerlige ønsker at bevare det.

Ja eller nej?

Argumenterne for og imod forsvarsforbeholdet er mange. Derfor har Lokalavisen Aarhus spurgt Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, om bud på de vigtigste.

»De stærke argumenter fra ja-siden er, at vi står overfor nogle eksterne trusler, og en måde at reagere på dem på er at gøre det i fællesskab,« siger Rasmus Brun Pedersen og fortsætter:

»Det er helt reelt, at vi risikerer at stå udenfor indflydelse og miste mulighed for at påvirke den udvikling, der går i en retning, som også er i danskernes interesser. Og hvis vi ikke er med til det, vil det koste på det danske renommé og omdømme i international sammenhæng.«

Som det er nu, fortæller Rasmus Brun Pedersen, er det et frivilligt samarbejde i EU, som danskerne lige nu står udenfor grundet forbeholdet.

»I hvert fald formelt set. Det kan godt være, hvis vi går med, at vi formelt set har vetoret til at stemme nej til forskellige ting. Men i praksis, kan man sige, ville vi ikke kunne holde til det, da der kan være massivt pres (fra de andre medlemslande, red.),« forklarer han.

»Der er en masse stater, der gerne vil meget mere på det her område i forhold til internationalt samarbejde, så hvis vi siger ja til noget nu, ved vi ikke, hvad vi får, fordi vi siger ja til en udvikling, hvor vi ikke ved, hvad slutresultatet er.«

Lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen.

Derudover lægger Rasmus Brun Pedersen vægt på, at vi ikke helt ved, hvad et ja reelt betyder, da udviklingen i verden rykker sig dag for dag.

»Nej-siden har glidebaneargumentet, hvor vi ikke ved, hvad er sker i morgen. Der er en masse stater, der gerne vil meget mere på det her område i forhold til internationalt samarbejde, så hvis vi siger ja til noget nu, ved vi ikke, hvad vi får, fordi vi siger ja til en udvikling, hvor vi ikke ved, hvad slutresultatet er.«

Borgernes valg

Som frivillig på valgdagen hjælper man til på afstemningsstedet med at udlevere stemmesedler, krydse vælgerne af i valglisterne, sikre stemmesedlerne i valgurnerne og optælle stemmer, når valget er slut.

Opgaverne varierer, men grundlæggende drejer det sig om at få dagen til at glide i fællesskab og gøre en forskel for sine medborgere og demokratiet.

»Jeg synes – måske især i den her tid det er nævneværdigt - at vi har mulighed for som helt almindelige borgere at sikre valghandlinger; at vores demokrati går ordentligt for sig. Det er os som borgere, der er med til at sikre, at der ikke foregår snyd,« siger valglederen.

Chef for Aarhus Kommunes valgsekretariat, Lene Hartig Danielsen. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Samtidig er det også et spændende maskineri at få et indblik i, mener Lene Hartig Danielsen:

»Vi har selvfølgelig stemmehemmelighed i Danmark, men det er gennemsigtigt for borgerne, hvordan selve valghandlingen foregår. Som medvirkende på en valgdag har man har en fantastisk mulighed for at sikre den institution og tradition, som en valgdag er. Og få indsigt i det. De fleste borgere kender jo kun valghandlingen som vælger, hvor man går ind og sætter sit kryds og går ud igen.«

Stemmer i tal

I midten af marts ville 44 procent på landsplan stemme ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. 29 procent ville beholde det, og 27 procent var i tvivl om, hvilken vej deres stemme ville falde.

Det viste en måling foretaget af Voxmeter 12. marts.

Den nyeste måling fra Voxmeter 25. april viser, at danskerne rykker på sig, som afstemningen kommer tættere på. 55 procent ville stemme ja til afskaffelsen af forbeholdet og 45 procent til nej blandt dem, der har taget stilling.

Enkelte krav

For at deltage som frivillig på valgdagen i Aarhus kræves det, at man er myndig, bor i Aarhus kommune og er ved godt helbred, da dagen er lang og til tider hård.

Som frivillig får man fuld forplejning hele dagen og 880 kroner i skattepligtige diæter. Men ifølge valgleder Lene Hartig Danielsen er det ikke pengene, der er afgørende for mange af de frivillige.

»Det er ikke for pengene eller maden, borgerne melder sig. Det er samfundssindet. Det siger et overvældende flertal i evalueringerne, som vi sender ud efter hver valgdag. Det er, fordi man gerne vil gøre en forskel i det samfund man bor i.«

Hvis man overvejer at melde sig som frivillig, kan dette gøres her.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.