Hvad mener du om havneudvidelsen? Spørgsmålet kan havne i din e-boks

Venstre og SF i Aarhus ønsker en endnu større borgerinddragelse i forbindelse med debatten om havneudvidelsen end det, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Steen Stavnsbo (KF) har lagt op til.

Artiklens øverste billede
Aarhus Havn står over for en større udvidelse, men inden byrådet skal træffe den endelige beslutning, ønsker Venstre og SF en større borgerinddragelse. Foto: Aarhus Havn
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Der er nok flere ting, som SF’s Thomas Medom og Venstres Christians Budde ikke er enige om, men når det kommer til vigtigheden af borgerinddragelse, kan de to lokalpolitiske ledere sagtens mødes. Og det er netop, hvad de gør i forbindelse med planerne om en omfattende udvidelse af Aarhus Havn.

Venstre og SF mener således, at der er behov for at inddrage borgerne endnu mere i processen efter den afsluttede høringsfase, end det som borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Steen Stavnsbo (KF) har lagt op til.

For nylig proklamerede de to sidstnævnte i en fælles pressemeddelelse, at der ville blive oprettet en arbejdsgruppe med deltagelse af borgere, og at aarhusianerne i løbet af de kommende måneder ville blive inviteret til »to store borgerkonferencer« om den mulige udvidelse af havnen.

»Det er slet ikke ambitiøst nok,« er den klare holdning hos Christian Budde (V).

Sammen med Thomas Medom (SF) ønsker han derimod en mere omfattende borgerinddragelse, som blandt andet indbefatter, at kommunen nedsætter en såkaldt borgersamling, der skal bestå af et repræsentativt udsnit af aarhusianerne.

»Vi vil gerne have så grundigt et forløb som muligt. Der er rigtig mange bolde i luften, og for os er det vigtigt, at vi skaber en proces, hvor vi får arbejdet med alle boldene, og her er det vigtigt at inddrage flere aarhusianere,« fortæller Thomas Medom (SF).

Inspireret af København

De to aarhusianske byrådsmedlemmer har kigget mod Københavns Kommune, som i forbindelse med projektet af den kunstige ø Lynetteholmen nedsatte en samling af borgere som supplement til den offentlige høring.

Idéen er, at borgersamlingen sammensættes ved, at Danmarks Statistik udsender invitationer til et repræsentativt udsnit af borgerne via e-boks.

»På den måde får vi engageret nogle af aarhusianerne, som normalt ikke blander sig i det kommunale demokrati,« siger Thomas Medom, der ser borgersamlingen som et vigtigt supplement til den offentlige høring, der sluttede i sidste måned med over 1.600 svar.

»Både for at få mere troværdighed med i processen, men også for at komme mere i bund med de emner, som er rigtig svære og vigtige,« fortsætter han.

Christian Budde påpeger, at han og sine kolleger i byrådet har behov for at blive klædt helt på, før den endelige beslutning om havneudvidelsen forventes at skulle tages i slutningen af i år.

»Vi skal tænke os rigtig godt om, og vi skal sørge for, at vi træffer beslutningen på et fyldestgørende grundlag. Jeg må sige, at vi i Venstre er blevet klogere de seneste måneder, og jeg tror også, at vi kan blive endnu klogere,« fortæller han og tilføjer, at behovet for en udvidelse kan være et element, der skal kigges nærmere på, samt hvordan pladsen på havnen kan optimeres:

»Der ligger virksomheder dernede nu, som ikke har havnerelaterede aktiviteter. Det kunne godt være, at nogle af dem har interesse i at ligge andre steder.«

Forslaget fra Venstre og SF skal behandles på det kommende byrådsmøde sammen et forslag fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Enhedslisten og Radikale Venstre om nedsættelse af arbejdsgruppe i forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.