Kan en algoritme skabe et mere frit skolevalg? Det mener Jens Joel

Det aarhusianske folketingsmedlem Jens Joel (S) mener, at et opgør med distriktsskolen og indførelse af en algoritmestyret elevfordeling vil give et mere frit skolevalg, end tilfældet er i dag.

Artiklens øverste billede
Jens Joel (S) er aktuel med en ny bog, hvor han blandt andet ønsker et opgør med distriktsskolen for at skabe mere blandede folkeskoler. Arkivfoto: Jens Dresling
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Datteren af sosu-assistenten med rødder i Mellemøsten leger i skolegården med direktørsønnen fra Højbjerg.

Så store forskelle kunne der sagtens være i elevsammensætningen på Aarhus Kommunes folkeskoler, men det er langt fra tilfældet ifølge Jens Joel (S).

»Vi bor og færdes mere og mere med nogen, der mere og mere ligner os selv. Det er et problem, fordi vi har brug for i blandt andet skolen at mødes på tværs. Traditionelt har skolen jo været det sted, hvor direktørens datter mødte den ufaglærtes søn, men sådan er det ikke længere,« fortæller han til Lokalavisen Aarhus.

I sin nye bog, ”Fællesskaberen”, tegner det aarhusianske folketingsmedlem et billede af de danske folkeskoler som mere og mere polariserede. Han bruger selv det aarhusianske eksempel med Søndervangskolen og Skåde Skole til at underbygge påstanden. De to skoler ligger få kilometer fra hinanden, men på den første skole har 85 procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk, og forældrenes indkomst ligger gennemsnitligt på 140.000 kroner årligt efter skat. På sidstnævnte er eleverne overvejende etnisk danske, mens forældrenes indkomst er tre gange så høj.

Jens Joel foreslår selv, at man kan skabe mere blandede skoler ved at udvide skoledistrikterne og med hjælp fra en algoritme sikre en blandet elevsammensætning med udgangspunkt i forældrenes ønsker.

Ikke enig i kritik

For nylig blev sidstnævnte mødt af modstand i Lokalavisen Aarhus. Mahad Yussuf (RV), formand for børn og unge-udvalget i Aarhus, sammenlignede det med tvang, imens Cecilie Harrits, formand for foreningen Skole og Forældre Aarhus, mente, at det ville begrænse det frie skolevalg.

Begge holdninger er Jens Joel dog på ingen måde enig i - nærmere tværtimod.

»For valget er allerede begrænset i dag,« fortæller han til Lokalavisen Aarhus og uddyber, at det, som man i dag kalder et frit skolevalg, ifølge ham ikke helt lever op til betegnelsen:

»Hvis du har et hus i et område, hvor du ikke bryder dig om distriktsskolen, så har du jo ikke et frit valg. Du kan spørge, om du må komme på naboskolen, men hvis der ikke er plads, så får du ikke pladsen. Det at sige, at der er frit skolevalg i dag, er en tilsnigelse.«

I stedet opfatter folketingsmedlemmet, der selv er bosat i det nordlige Aarhus, skolevalget som mere frit, hvis man udvider distrikterne til at omfatte tre til fem skoler og samtidig lader den føromtalte algoritme, der blandt andet tager højde for forældres indkomst, fordele eleverne.

»Sådan en model giver forældrene mulighed for at ønske forskellige skoler, eksempelvis en med fokus på idræt, en der ligger tæt på arbejdet eller bedsteforældrene eller en, der har en dygtig indskolingsleder. Samtidig med kan modellen udstyres med andre krav som søskendegaranti eller maksimal afstand til skolen. Algorimte-modellen giver mulighed for at optimere på det samlede valg, så man kan tage hensyn til flest mulige ønsker og samtidig sikre skoler med blandede elevsammensætninger,« forklarer Jens Joel.

Kommuner skal bestemme

Han er sikker på, at de fleste forældre deler hans ønske om blandede skoler.

»Men jeg kan godt forstå, at forældre synes, at hvis koncentrationen af sociale, faglige og integrationsmæssige udfordringer bliver for store, så har man ikke lyst til at have et barn ind som et, der skal rette op på en balance,« fortæller Jens Joel.

Hvordan skal det så lade sig gøre at ændre på balancen?

»Ved at vi i fællesskab beslutter, hvordan vi kan lave mere blandede skoler, og det er det, jeg gerne vil skabe en debat omkring med bogen,« fortæller Jens Joel, som igen lægger vægt på, at en udvidelse af distrikterne og algoritme-modellen vil have en effekt.

Men egentlig er hans mission ikke at diktere, hvordan kommunerne skal gøre det. Han vil i stedet arbejde for, at Christiansborg giver kommunerne flere redskaber til at skabe blandede elevsammensætninger.

»Det kunne også være at give kommunerne nogle andre redskaber til at tegne eller sammenlægge distrikterne. Eksempelvis behøver de ikke at hænge fysisk sammen,« fortæller Jens Joel.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.