Politikere er ved at miste tålmodigheden med Aarhus Letbane

Det er på tide, at der bliver fundet en løsning på de mange kolde morgener med aflysninger, som Aarhus Letbane døjer med hver vinter, lyder det fra aarhusianske byrådspolitikere.

Artiklens øverste billede
Vinter har aldrig været en favoritsæson for Aarhus Letbane, og nu er flere aarhusianske politikere ved at få nok. Arkivfoto: Stine Rasmussen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Skal aarhusianerne bare slå sig til tåls med, at vinter er lig med aflysninger og forsinkelser på letbanen? Nej, lyder det klokkeklare svar fra flere aarhusianske byrådsmedlemmer på tværs af partier, som Lokalavisen Aarhus har talt med. Lige siden de første letbanetog kørte af sted gennem byen i minusgrader for fire år siden, har det ellers været tilfældet om vinteren. Alene i denne måned, hvor temperaturen har danset op og ned under frysepunktet, har pendlere flere dage i træk oplevet at stå og vente forgæves på letbanen.

Man føler, at man bliver holdt for nar, når man hvert år bliver lovet forbedringer, imens problemerne bare fortsætter.

Jakob Søgaard Clausen (DF), byrådsmedlem

»Det er en Aarhus-historie, der overgår, hvad vi tidligere har set,« siger Gert Bjerregaard (V), når snakken falder på Aarhus Letbanes vinterudfordringer.

Og det aarhusianske byrådsmedlem, der også sidder i teknisk udvalg, er ikke bleg for at sende en voldsom kritik af sted mod selskabet bag letbanen:

»Det er mig en gåde, at det ikke er lykkedes at finde en teknologi, der kan sikre, at man kan køre med tog i frostgrader, og nu hvor ulykken er sket, så må man jo sætte alle sejl ind for at få rettet op på det, og jeg synes ærlig talt ikke, at man har været opgaven voksen. Nu har man haft fire år til at rette den her fejl, og det er ikke lykkedes.«

»Bliver holdt for nar«

Samme holdning deler byrådsmedlem Jacob Søgaard Clausen, som er Dansk Folkepartis medlem af teknisk udvalg. Han er voldsom utilfreds med, at vinteraflysningerne gentager sig år efter år.

»Man føler, at man bliver holdt for nar, når man hvert år bliver lovet forbedringer, imens problemerne bare fortsætter,« fortæller han og tilføjer, at hans tålmodighed med letbanen er helt væk:

»Det har den faktisk været i et par år.«

Byrådsmedlem Steffen Wich (S), der ligeledes sidder i teknisk udvalg, er også ved at miste tålmodigheden med frostproblemet, og han er »meget bekymret for, at det er et problem, der er kommet for at blive.«

»Det skal løses. Så længe der er de her udfald, er man nødt til at kigge på alternative løsninger,« fortæller han.

Liv Gro (SF), der er næstforperson i teknisk udvalg slår fast, at skal findes en løsning og undrer sig samtidig over, at den endnu ikke er fundet, men hun tror på, at Aarhus Letbane gør sit bedste.

»Jeg synes, at det er godt, at der bliver undersøgt forskellige alternativer, når det tidligere ikke er blevet løst. Det er klart, at det her problem skal til livs. Lige nu har jeg tillid til, at det nye middel kan bidrage med noget. Men det er klart, at hvis problemet fortsætter med at gentage sig, så må vi tage det op i udvalget,« fortæller hun.

Bedre effekt næste år

Det nye middel, som Liv Gro Jensen henviser til, er en olie, som Aarhus Letbane denne vinter for første gang har sprøjtet på køreledningerne mod isdannelse for netop at undgå det store antal af aflysninger. Ifølge Aarhus Letbane havde den løsning en fin effekt i december, hvor der blot var en enkelt morgen med aflysninger, men i marts har der altså været store udfordringer. Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, forklarer det dog med vejret i begyndelsen af denne måned, hvor temperaturer langt under frysepunktet og næsten ingen vind skabte gode forhold for is på køreledninger.

Jeg har ikke sagt, at det er en undskyldning. Jeg siger bare, at man er nødt til at acceptere, at der er nogle vejrfænomener, som opstår en gang i mellem, og det her er kommet bag på os.

Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane

»Vi kan se, at olien har en effekt, og vi tror stadigvæk på, at olien er det bedste middel til bekæmpelse af is på køreledningerne i øjeblikket. Jo flere gange, det bliver påført, jo bedre virker det. Det er erfaringerne andre steder,« fortæller han til Lokalavisen Aarhus og tilføjer, at det derfor gerne skulle have en endnu bedre virkning næste vinter.

»Så er det jo brandærgerligt, at vi løber ind i en uge, hvor det er meget koldt med ingen vind og på bagkant af den vådeste februar i flere år.«

Er det ikke bare det, man kan forvente af vintervejret i Danmark, så det kan vel ikke være en undskyldning?

»Jeg har ikke sagt, at det er en undskyldning. Jeg siger bare, at man er nødt til at acceptere, at der er nogle vejrfænomener, som opstår en gang i mellem, og det her er kommet bag på os. Jeg kan ikke huske, at det før har været så vindstille i Danmark,« svarer letbane-direktøren.

Samme historie

Letbane-direktørens forventning om, at det nye middel virker bedre næste år, giver Venstres Gert Bjerregaard dog ikke så meget for.

»Det er den samme historie hvert år. Min tålmodighed er ved at slippe op. Vi har at gøre med en forældet teknologi, som ikke kan køre i nordiske lande på grund af vores klima, hvilket selvfølgelig skulle være undersøgt, dengang man indkøbte den. Nu er det vigtigt, at vi forsøger at få den, vi har, til at fungere,« fortæller han.

Liv Gro Jensen fra SF kan godt forstå, at letbanens passagerer er frustrerede over de forsinkelser og aflysninger, som is på køreledninger forårsager hver vinter. Men hun mener også, at det er frustrerende, at det skal forstyrre fortællingen om letbanen, som hun ellers er ret begejstret for.

»Letbanen kan rent faktisk også meget godt og bidrager i min optik med meget til Aarhus,« fortæller hun og tilføjer, at hun ikke er afvisende over for at udvide letbanen til Aarhus Ø og Brabrand.

Skinner eller busser?

Det skal Aarhus Byråd inden længe diskutere, når VVM-undersøgelsen af etape to er færdig, og når det midlertidige udvalg, som Aarhus Byråd sidste år nedsatte til at skitsere scenarier for Aarhus Kommunes kollektive trafiksystem frem mod 2040, er klar med sine anbefalinger. Det helt store spørgsmål er, om den næste etape af letbanen til Aarhus Ø og Brabrand skal bestå af letbanetog eller såkaldte BRT-busser, der ligesom letbanen kræver et trængselsfrit tracé at køre på, men altså ikke har behov for skinner.

Liv Gro Jensen vil ikke tage endelig stilling til det, før hun har gennemgået VVM-undersøgelsen og udvalgets anbefalinger. Samme tilgang har Steffen Wich (S), som frygter, at letbanens problemer denne vinter bliver en del af diskussionen, når etape to er på dagsordnen i byrådssalen.

»Hvis ikke det bliver løst, så er det klart, at det nok kommer ind i diskussionen, men jeg håber, at man kan adskille tingene ad, for letbanen er også god,« fortæller han.

Både Jakob Søgaard Clausen (DF) og Gert Bjerregaard (V) er dog klare i mælet.

»Vi skal have noget mere tidssvarende, og der mener jeg, at BRT-busser er mere oplagte,« lyder det Venstres medlem af teknisk udvalg, imens Jakob Søgaard Clausen i lang tid har vidst, hvad hans holdning er til etape to:

»Vi er i DF er blevet enige om, at vi ikke skal investere i mere letbane, og det er jeg kun blevet bekræftet i denne vinter,« fortæller han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.