Farvel til distriktsskolen?: Kontroversielt forslag møder modstand i Aarhus

Socialdemokrat vil udvide antallet af skoler, som lokalområdets børn kan havne på, og lade en algoritme sikre mere blandede klasser.

Artiklens øverste billede
Der er kun fire kilometer mellem Søndervangskolen og Skåde Skole, men der er alligevel stor forskel på elevsammensætningen på de to skoler. Arkivfoto: Liv Møller Kastrup
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Fire kilometer er der mellem Søndervangskolen og Skåde Skole. Men kigger man på forældrenes indkomst, er der næsten tale om to forskellige verdener. På førstnævnte skole har 85 procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk, og forældres indkomst ligger gennemsnitligt på 140.000 kroner årligt efter skat. På sidstnævnte er eleverne overvejende etnisk danske, mens forældrenes indkomst er tre gange så høj.

Den skævhed vil Jens Joel (S) have gjort op med. I hans nye debatbog ’Fællesskaberen’ argumenterer det aarhusianske folketingsmedlem for at afskaffe distriktsskolen, som vi kender den i dag, og i stedet have større distrikter, hvorfra kommunen kan fordele eleverne ud på tre til fem skoler. Fordelingen skal foregå via en algoritme, der blandt andet tager forældrenes indkomst med i betragtning.

En model, der møder kritik fra foreningen Skole og Forældre Aarhus, hvor formand Cecilie Harrits har flere betænkeligheder ved forslaget:

»Forældre er overvejende glade for det frie skolevalg, og hvis vi begrænser deres mulighed for at vælge den folkeskole, der ligger tættest på deres bolig, eller børnenes mulighed for at følges med deres venner fra børnehaven videre på samme skole, så kan der være en risiko for, at flere vil vælge folkeskolen fra,« siger Cecilie Harrits.

I stedet for at kigge på algoritmer, der vælger til og fra grundet indkomst, ønsker hun i højere grad at kigge på byernes sammensætninger:

»Når vi taler om, hvorvidt skoler er blandede eller ej, så må vi også se på, om vores byer er det. For mange forældre betyder det meget, at deres børn kan gå på en lokal skole med kort afstand til venner og fritidsaktiviteter, og hvor børnene selv, når de er gamle nok, kan komme til og fra skole,« siger hun og fortsætter:

»Ideen om at se vores skoler som et minisamfund, hvor børn møder hinanden på kryds og tværs af samfundslag og kulturer, er grundlæggende et smukt ideal, som mange forældre ønsker for deres børn. Det ideal kan så komme til at stå over for ønsket om en lokal skole tæt på børnenes hjem.«

Formand for Børn og Unge-udvalget Mahad Yussuf (R) er positiv over for at udvide distrikterne, men vil ikke lade en algoritme styre fordelingen af elever:

»I dag er man bundet af, at man skal starte på distriktsskolen, så hvis der er flere muligheder ved at udvide distrikterne, så synes jeg, at det er en god idé. Men jeg er ikke tilhænger af at lade en algoritme styre det. Det giver ikke forældrene mulighed for at vælge det, der er godt for deres børn. Det virker mere som tvang, og jeg frygter, at det i sidste ende kan få ressourcestærke forældre til at fravælge folkeskolen for at sætte deres børn i privatskole,« siger Mahad Yussuf, der i stedet peger på, at man skal forsøge at påvirke forældrene via samtaler i børnehaven.

»Man skal hellere motivere forældrene under samtalerne i børnehaven inden skolestart til at vælge den rette skole. Dermed vil man langsomt få en mere blandet elevsammensætning.«

Skal ikke dikteres

Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) vil nødig udtale sig firkantet om de tanker, Jens Joel gør sig i sin nye bog:

»Det er svært på baggrund af en bog at sige, hvad de rigtige løsninger er. Men jeg synes, det er helt afgørende, at hvis vi laver store ændringer, så skal vi have involveret de lokale kræfter og ikke blot diktere noget fra Christiansborg eller fra byrådet,« lyder det på en telefon fra Thomas Medom, der netop kom ud fra et møde på Viby Skole.

»Viby Skole har - som gennemsnittet af de aarhusianske folkeskoler - cirka en femtedel tosprogede elever. De er stolte af det niveau og mener, at de har en god elevsammensætning. Sådan tror jeg egentlig, at de fleste forældre også ser på det. At man gerne vil gå der, hvor der er en god blanding.«

Men problemet opstår vel på de skoler, hvor tosprogede elever er i overtal, og flere skoler er måske på vej i den retning?

»Det er helt sikkert en vigtig diskussion, han (Jens Joel, red.) rejser. Og der er også et politisk ansvar for at gøre noget. Vi har jo også taget nogle skridt ved at omlægge distriktet i Åbyhøj, så det også omfatter dele af Bispehaven. Og der har vi netop taget mange dialogmøder med forældrene på Gammelgaardsskolen, for jeg tror, det er afgørende, at folkeskolen bliver bygget i fællesskab med forældrene.«

Han vil ikke afvise, at der kan være en idé i, at skoler, der ligger tæt på hinanden, kan gå sammen om sikre mere blandede klasser.

»Det vil være uklogt at afvise, at det kunne give mening at gå sammen to og to skoler og hjælpe hinanden med en bedre elevsammensætning. Men der er ingen nemme greb her, og jeg tror, vi skal se bredere på det end blot skolerne. Skolerne alene kan ikke løse det problem, at Aarhus er blevet en mere ulige by.«

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har som reaktion på Jens Joels bog for nylig sagt i Folketingssalen, at regeringen endnu ikke er klar til at fremlægge et forslag.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.