Fra rådmand til iværksætter: Bünyamin Simsek satser på vådservietter

Bünyamin Simsek (V) har fremtiden på plads, efter han fra årsskiftet ikke længere er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Artiklens øverste billede
Byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V) er klar til en tilværelse som iværksætter efter at have været rådmand i samlet ti år. Arkivfoto.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Da 2021 blev til 2022, stoppede Bünyamin Simsek (V) som rådmand efter 10 år i forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. I stedet fortsætter han de næste fire år som et helt normalt medlem af Aarhus Byråd med de udvalgsposter, der følger med. Det er samtidig et farvel til rådmandslønnen på knap en mio. kr. om året, men Bünyamin Simsek har dog styr på, hvad fremtiden skal bringe.

Jeg kommer til at kaste en række iværksætter-bolde op, og nogen vil måske falde til jorden, og andre vil jeg forhåbentlig gribe.

Bünyamin Simsek

Hans drøm har nemlig længe været at blive iværksætter, hvilket bliver til virkelighed i år.

»Jeg mulighed for at realisere nogle af de drømme, jeg har haft de seneste 28 år, hvor jeg har været fuldtidsbeskæftiget i både det private erhvervsliv og i den offentlige forvaltning. Jeg kan bruge nogle af de erfaringer, jeg har draget fra det private, det offentlige og politiske liv i at være iværksætter,« fortæller den tidligere rådmand, som netop er startet op sammen med sin bror.

Penge i vådservietter

I første omgang satser brødrene Simsek på specialdesignede vådservietter, som eksempelvis virksomheder kan få deres logo på. De iværksættere forventer nemlig, at fokus på renlighed og hygiejne også er en fast del af samfundet, når pandemien er overstået.

»Jeg tror eksempelvis, at restaurationsbranchen er blevet mere bevidste i forhold til hygiejne - og det tror jeg også, kunderne er. Vi tror, at det er noget af det, som vil stå tilbage, når alle restriktioner og forholdsregler er væk,« fortæller Bünyamin Simsek, der ser det som en stor gevinst, at han fremadrettet skal arbejde sammen med sin bror, Cengiz.

»Han er forretningsuddannet og har arbejdet med handel hele sit liv, så der har han en væsentlig større indsigt, end jeg har, og som jeg kan lære af,« fortsætter den tidligere rådmand.

Ingen løn

Vådservietter er blot et af de iværksætterprojekter, som Bünyamin Simsek i den nærmeste fremtid forventer at søsætte. Lige nu vil han dog holde idéerne tæt ind til kroppen, imens han forsøger at få succes i den nye rolle.

»Det er helt nyt, og der er ikke lønkroner i det endnu, men det skal der selvfølgelig komme, og jeg forventer, at 2022 bliver et år, hvor vi kommer til at sætte en række ting i gang. Jeg kommer til at kaste en række iværksætter-bolde op, og nogen vil måske falde til jorden, og andre vil jeg forhåbentlig gribe,« fortæller Bünyamin Simsek, som er helt afklaret med, at han er færdig som fuldtidspolitiker:

»Det har været et stort privilegium for mig, som ankom til Aarhus for 49 år siden, at kunne være fuldtidspolitiker i byen de sidste 10 år og derigennem være med til at sætte et markant aftryk på byen. Det kommer jeg da til at savne, men det var heller ikke noget, jeg havde tænkt, at jeg skulle blive ved med at lave, til jeg gik på pension - på den måde har jeg været rimelig afklaret i forhold til min fremtid.«

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.