Aarhus Universitet vil fjerne 745 studiepladser

Syv uddannelser skal lukkes, og 745 studiepladser forsvinder fra Aarhus, lyder Aarhus Universitets plan for udflytning. Rektor tror fortsat ikke på regeringens udflytningsplan. Minister fastholder planen som helt nødvendig.

Artiklens øverste billede
Antallet af studiepladser på Aarhus Universitet i Aarhus skal reduceres med op mod 10 pct. frem mod 2030. Arkivfoto: Gregers Tycho

Aarhus Universitets (AU) ledelse lægger nu op til at fjerne 745 studiepladser.

Dermed er regeringens og Folketingets forårsplan om udflytning af studiepladser i de største byer nu konkret virkelighed.

Det fremgår af et udspil, som AU-ledelsen har sendt i høring frem til den 6. december. I udspillet foreslår ledelsen at udflytte eller nedlægge i alt 745 studiepladser i fase et, som omfatter 6 pct. af målet, mens de resterende 4 pct., svarende til yderligere 500 pladser, skal findes i en eventuel fase to.

Den første omgang på 745 studiepladser rammer især humaniora – eller Arts, som fakultetet hedder – der skal nedlægge i alt 315 studiepladser. Derudover er der lagt op til helt at lukke syv uddannelser fordelt over universitetet, hvilket er diakoni, kognitiv semiotik, political science, samfundsfag, erhvervssprog i virksomhedskommunikation, sygepleje (Emdrup) og jordbrug, natur og miljø.

Drømme og ambitioner

Med planen leverer AU-ledelsen det, som regeringen og folketingsflertallet har bestilt, men det er en plan, der groft sagt er skrevet med en pistol for panden. For universitetets ledelse er fortsat uenig i regeringens udflytningsplan.

»Det er ikke en idé, der er groet i vores baghave, så vi er ikke umiddelbart positive over for idéen, dog er der elementer, som giver muligheder, og det er bl.a. oprettelse af en veterinæruddannelse i Foulum,« siger Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet.

Tror du på idéen om at flytte studerende ud af byerne?

»Jeg tror ikke, at selve idéen om at flytte unge mennesker rundt i landet vil lykkes. Jeg kender de unge godt nok til at vide, at de nok skal finde en vej til at følge deres veje og ambitioner, og en af drømmene for mange er at opleve ungdomslivet i en af de store byer, og det ændrer den her plan ikke på,« siger han.

Kan du forstå tankerne bag forslaget?

»Nu kommer jeg selv fra Vestjylland, så jeg forstår udmærket, at det kan gøre ondt at se, at landet over tid er kommet mere i ubalance, men urbaniseringen er en megatrend, og den kan ikke modvirkes med den slags tiltag. Man burde i stedet gøre en indsats for at sikre, at de unge efter endt uddannelse får øjnene op for de spændende job, der kan være i alle dele af landet. Det var en bedre måde at gribe det an på, og det arbejder vi også selv med,« siger rektoren.

Rektor Brian Bech Nielsen. Arkivfoto

Dyrlæger i Foulum

Ifølge planen skal de forskellige fakulteter bidrage på forskellig vis.

På Arts er det planen at fjerne 315 pladser og udflytte 33 pladser i Aarhus og København, hvilket samlet set svarer til 9 pct. af fakultetets optag i 2019. Udflytningen gælder efter planen kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi, der flyttes til Herning, og reduktion i optaget vil bl.a. ramme fag som arkæologi, engelsk, filosofi og historie.

På Aarhus BSS, der bl.a. omfatter samfundsvidenskab og de tidligere handelshøjskolefag, skal 166 studiepladser skæres væk, og andre 117 skal udflyttes, og udflytningen gælder bl.a. kandidatuddannelsen it, kommunikation og organisation, der flyttes til universitetets campus i Herning.

På fakultetet Tech, der står for Technical Sciences og omfatter tekniske videnskaber som biologi, fødevarer, husdyrvidenskab, ingeniørvidenskab og miljøvidenskab, er det planen at udflytte agrobiologi til Foulum, hvor universitetet har lokaler og forskningsmiljøer. Flytningen sker under forudsætning af, at der som planlagt kan oprettes en dyrlægeuddannelse i Foulum, så uddannelserne tilsammen kan opbygge et stærkt fagligt miljø og et godt studiemiljø.

Svækkede miljøer

På fakulteterne Nat og Health lægges der ikke op til udflytninger, men alene reduktioner i optaget, og det gælder netto ca. 85 studiepladser på Nat og 83 studiepladser på Health.

Reduktionen og udflytningen af studiepladser vil få konsekvenser:

»Aarhus Universitet skal nok klare sig, men konsekvensen bliver, at en række unge mennesker ikke får mulighed for at læse en universitetsuddannelse i Aarhus og de andre store byer. Så kommer der selvfølgelig muligheder andre steder, og dem skal vi gøre så attraktive som muligt,« siger Brian Bech Nielsen og fortsætter:

»AU vil stadig være et stærkt internationalt universitet, men når man reducerer, er der faglige miljøer, der bliver svækket, ligesom vi taler om enkelte lukninger. Planen skal først være fuldt indfaset i 2030, så der er en lang periode, hvor vi kan tilpasse os, og det er for tidligt at spekulere over, hvilke konsekvenser planen kan få for medarbejderstaben. Planen for hele universitetssektoren vil desuden først være endelig på plads til foråret,« siger han og understreger, at AU som en statsinstitution selvfølgelig lever op til det, som et stort flertal i Folketinget vedtager.

Efter reduktioner og fraflytninger vil der blive 745 færre studiepladser i Aarhus Universitets bygninger i Aarhus. Foto: Poul Ib Henriksen, Aarhus Universitet

Brutalt ønske

Olav W. Bertelsen er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet, og han kalder regeringens og folketingsflertallets plan for uigennemtænkt. Med otte universiteter fordelt i et land på Danmarks størrelse mener han, at der allerede er decentralisereret.

»Jeg ser mere planen som et brutalt ønske om at reducere universiteternes uddannelser med 10 pct. For mig at se er det urealistisk at flytte uddannelser ud, for de unge vil til storbyerne for at studere, så man kommer til at bruge en hel masse midler på at bygge de studie- og forskningsmiljøer op, og det vil forringe den generelle kvalitet på universitetet,« siger han.

Med færre studiepladser er der formentlig også udsigt til færre medarbejdere, men Olav W. Bertelsen ved ikke, om der bliver tale om fyringer.

»Det er et godt spørgsmål, men hvis vi skal spare 10 pct. frem mod 2030, kommer det til at presse økonomien. Det bliver ikke nødvendigvis et stort blodbad, men det vil ramme de faglige miljøer og talentmassen, for mange af de unge forskere er ansat i tidsbegrænsede stillinger, der så ikke forlænges, og så bliver de i realiteten fyret,« siger han.

Olav W. Bertelsen glæder sig dog over, at Aarhus Universitets ledelse ikke er gået så hårdt til værks som Københavns Universitet, der lægger op til at fjerne 1.590 studiepladser.

Studenterrådet på Aarhus Universitet har også protesteret mod planen, som rådet på sin hjemmeside kalder »geografisk dimensionering«. De studerende frygter bl.a., at det vil øge karakterpresset på gymnasierne.

Værre uden aftalen

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen mener, at planen er nødvendig.

»Det er ikke nyt, at Aarhus Universitet er kritisk over for aftalen, som også stiller dem over for en stor opgave, nu hvor vi politikere blander os i, hvordan uddannelseslandskabet skal være i Danmark. Men der er 150 mandater i Folketinget bag aftalen, som skal modarbejde den tendens til centralisering, der også har været på uddannelsesområdet,« siger Jesper Petersen og fortsætter:

»Siden 1990 er antallet af studerende vokset med 130 pct. i de fire store byer, mens væksten uden for byerne kun har været 60 pct. Derfor trækker vi nu i en anden retning, hvor mange stadig vil kunne studere i de store byer, men flere får mulighed for at tage en uddannelse, hvor de bor,« siger ministeren.

Uden aftalen vil en række mindre uddannelsestilbud lukke, mener han:

»Alternativet til at lave den her aftale er, at centraliseringen vil få yderligere fart, for vi kommer ind i en årrække med små ungdomsårgange, og så risikerer vi, at de mindre uddannelsestilbud vil lukke flere steder i Danmark,« siger han, der opfordrer AU og andre til at spille med og udvikle nye tilbud uden for de store byer.

Aftalen er, at der skal udflyttes op til 10 pct. af studiepladserne, og Aarhus Universitets første udspil dækker ca. 6 pct. På spørgsmål, om det vil kunne godtages som nok, svarer Jesper Petersen:

»Aftalen hedder op til 10 pct, og det er nødvendigt, at den har et vist omfang for at få effekt, men det vil være op til partierne bag aftalen at fastlægge den endelige udformning,« siger han.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen