Forskningsleder anklager rådmand Thomas Medom for 'cherry picking': »Man kan hurtigt få rollen som nyttig idiot«

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF) er forbløffet over den voldsomme kritik og mener ikke, at han har fejllæst forskningsrapport om karakterfri hverdag i aarhusianske skoler.

Artiklens øverste billede
Thomas Medom afviser, at han har spændt forskere og en forskningsrapport for en politisk vogn. Foto: Casper Dalhoff

En rapport om effekten af en karakterfri hverdag i de aarhusianske skoler har sået splid mellem den aarhusianske Børn og Unge-rådmand og de forskere, som har udfærdiget en rapport om netop dette.

Det kom til udtryk i et radioprogram hos Den Uafhængige i fredags, hvor mediet havde forskningsleder Pia Vedel Ankersen fra Via University College igennem.

Hun har været med til at gennemføre et forskningsprojekt, hvor hun og andre forskere undersøgte effekten af at erstatte karaktererne i hverdagen med såkaldt formativ feedback i fire udvalgte skoler.

Rapporten udkom i november, men det er faldet Pia Vedel Ankersen for brystet, at rådmand Thomas Medom både i rapportens forord og i en pressemeddelelse konkluderer, at færre karakterer giver eleverne mindre stress.

»Det kan man ikke konkludere. Vores resumé og rådmandens forord flugter ikke,« siger hun til Den Uafhængige og fortsætter:

»Det kan godt være, at Thomas Medom har haft svært ved at forstå, hvad kernebudskabet var, fordi jeg skriver klumset. Kernebudskabet er klart, at karakterer giver en kontekstafklaring og forståelsesramme, og det har vi som mennesker brug for,« forklarer hun og påpeger, at konklusionen er, at der er fordele og ulemper ved både karakterer og feedback.

»For hans regning«

Forskningslederen mener, at rapportens resultater er blevet fortolket, så de passer i rådmandens politiske agenda.

»Jeg vil i hvert fald sige, at der er en voldsom cherry picking. Vi har slet ikke et metodisk design, så vi overhovedet kan komme i nærheden af at sige noget om stress. Det står for hans regning.«

Man kan hurtigt få rollen som nyttig idiot. Jeg fortryder, at jeg er blevet en brik i et værdipolitisk spil

Pia Vedel Ankersen, forskningsleder på Via University College

I interviewet fortæller hun, at hun havde det meget ambivalent med at medtage rådmandens forord i rapporten. Et forord, hun modtog en time før deadline.

Ydermere forklarer Pia Vedel Ankersen, at hun blev i tvivl, om hun havde skrevet så dårligt, at en intelligent mand som Thomas Medom ikke kunne forstå det.

På spørgsmålet, om hun føler sig misbrugt og fortryder noget, svarer hun Den Uafhængige:

»Man kan hurtigt få rollen som nyttig idiot. Jeg fortryder, at jeg er blevet en brik i et værdipolitisk spil.«

Rådmand forbløffet

I indslaget hos Den Uafhængige deltager rådmand Thomas Medom ikke, men Lokalavisen Aarhus har forholdt ham anklagerne fra forskningslederen.

»Jeg har lige læst rapporten igennem en ekstra gang. Det gør mig endnu mere forbløffet over den voldsomhed, Pia Vedel Ankersen fremfører kritikken med. At hun afviser, at man ud fra rapporten kan konkludere, at nogle elever oplever mindre stress i hverdagen, forstår jeg slet ikke. I rapporten nævnes ’stress’ 12 gange, og i det korte resume af rapporten står der, at ”Flere elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen.” Det er netop, hvad jeg skriver i forordet og i den pressemeddelelse, vi udsender, da rapporten bliver offentliggjort,« siger han og forklarer, at han også har medtaget, at det ikke er sort/hvidt.

Lige efter det citat, Thomas Medom fremhæver, skriver forskerne dog også: »Andre elever oplever, at det kan være frustrerende ikke at få den kontekstafklaring, som karaktererne giver.«

Op til den enkelte skole

Thomas Medom afviser, at han kun har taget de konklusioner fra rapporten, der passer i hans politiske kram.

»Når vi har resultater, der er ret markante, synes jeg, at jeg har en forpligtigelse til at fremhæve dem. Og det er jo ikke noget, vi prøver at trække ned over hovedet på andre skoler, så jeg står helt på mål for min udlægning. Så kan jeg forstå, at der er en forskningsleder, som er meget begejstret for karakterer og synes, at det er vigtigt. Det er også en fair holdning at have som forsker,« siger rådmanden, som håber, at andre skoler vil lade sig inspirere af resultaterne.

Han understreger dog, at det er helt op til den enkelte skole og skolebestyrelse, om man vil arbejde videre med styrket feedbackkultur og færre karakterer i hverdagene.

»Brug af feedback viser et stort potentiale, så selvfølgelig skal vi gøre os flere erfaringer med det. Jeg peger også på de udfordringer, der er ved at bruge feedback. Det er nyt og noget, elever og lærere skal øve sig på, så det er tydeligt, hvor eleven står. Jeg betvivler ikke, at karakterer er lette at afkode. De er kendte og giver eleverne tryghed i forhold til et fagligt ståsted.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen