Debuterer med monstervalg: Nu skal 26-årige Laura Bryhl fra Enhedslisten holde snor i byudviklingen i Aarhus

Enhedslistens Laura Bryhl fik et forrygende valg og skal nu sidde i Magistraten og for bordenden i Teknisk Udvalg.

Artiklens øverste billede
Laura Bryhl fik fjerdeflest stemmer af alle kandidaterne til Aarhus Byråd. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Jeg er meget overrasket og virkelig, virkelig taknemmelig.«

Ordene blev leveret med et kæmpe smil fra Enhedslistens spidskandidat Laura Bryhl kort efter, at de personlige stemmetal til kommunalvalget onsdag blev offentliggjort.

Den unge kvinde, der debuterer i byrådet, fik hele 4.865 stemmer - fjerdeflest stemmer af alle kandidater. Dermed overgik hun profilerede navne som blandt andet den socialdemokratiske kronprins, Anders Winnerskjold, og Venstres politiske leder, Christian Budde.

»Jeg tror bare, vi er lykkedes med at sætte fokus på klimaet, som er virkelig vigtig for os og mange af borgerne – særligt de unge. Jeg tror, at det kan have gjort udslaget.«

26-årige Laura Bryhl har dermed en stor del af æren for, at Enhedslisten fik et godt valg og gik et mandat frem, så hun nu får to partikammerater med ind på rådhuset i form af Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup.

Enhedslisten fik lige så mange mandater som Radikale Venstre, men overgik de radikale med 1.283 stemmer. Alligevel er det Rabih Azad-Ahmad (R), der står med kulturrådmandsposten og ikke Laura Bryhl.

I stedet skal hun sidde som forperson for Teknisk Udvalg og være medlem af Magistraten.

»Selvfølgelig vil man gerne have så meget indflydelse som muligt, men vi var ikke i valgforbund med de radikale, Socialdemokratiet og SF, så det var måske givet, at det var, hvad vi kunne få. Valgforbundet har gjort udslaget, og jeg tror også, at vores vælgere sætter pris på, at vi valgte et grønt valgforbund. Det har omvendt også givet os nogle stemmer, at vi har gjort det,« siger Laura Bryhl.

Som formand for Teknisk Udvalg skal hun nu holde den konservative rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo, ved ilden og i ørerne, og det ser hun frem til.

»Det bliver en stor opgave at være modvægt til en konservativ rådmand. Vi kommer til at have fokus på klimaområdet i forhold til byudvikling og transport, som er de helt store dagsordener på det område. Det handler om at være godt forberedt og sørge for, at vi får alle detaljer kigget igennem. Det er en stor opgave, som kræver enormt meget tid, men det bliver rigtig spændende.«

I har haft flere udtrædelser og udmeldelser i partiet, fordi der har været stor intern uenighed. Er du overrasket over, at det ikke har kostet jer stemmer?

»Sådan noget frygter man jo altid, men vi har været gode til at sætte et nyt hold og se fremad, og det tror jeg også, at folk kan se.«

Bliver der mindre af den slags i den kommende byrådsperiode?

»Det gør der.«

Det lyder som en garanti?

»Det er det også,« lyder det kontante svar fra den storsmilende Enhedslisten-politiker.

Viggo Jonasen, der hidtil har været Enhedslistens formand for Teknisk Udvalg, opnåede ikke genvalg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.