Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek har aftaler med flere af byens magtfulde byggematadorer

Bünyamin Simsek har adskillige bannere hængende ved kendte byudvikleres byggepladser. Ifølge kommunalekspert Roger Buch udgør det ikke et juridisk problem, men han mener, at det er vigtigt med opmærksomhed på vennetjenester.

Artiklens øverste billede
Ifølge byudvikler Finn Bach Petersen har Bünyamin Simsek betalt for denne placering ud til Dokk1-krydset. Foto: Danni Paulsen

»Handling frem for ord,« står der med store, hvide bogstaver på Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks (V) mange bannere i byen.

Rådmanden kunne dog godt have tilføjet et »og tilladelser« i slutningen af valgsloganet, for Lokalavisen Aarhus kunne onsdag afdække, at Simsek ikke havde fået grønt lys fra sin egen forvaltning, før bannerne blev stripset op.

Det er dog ikke kun på offentlige steder, at de store valgbannere hænger. Rådmanden har også i stor stil placeret dem ved diverse byggepladser rundt om i byen. Byggepladser, der tilhører nogle af byens markante byudviklere, som rådmanden gennem tiden er blevet kritiseret for at have for tætte bånd til.

Betaler byudvikler

Det mest markante banner fylder en hel gavl og ligger med en eftertragtet placering ud til Europaplads og Dokk1, hvor mange aarhusianere færdes.

Bygningen ejes af byudvikler Finn Bach Petersen, som skal bygge et højhus. Det byggeri blev vedtaget i byrådet trods voldsom kritik, idet det krævede nedrivning af den bevaringsværdige bygning Jomsborg. En af fortalerne for højhuset var Teknik og Miljø-rådmanden.

Vi kan ikke gå og holde øje med, hvad folks bagtanker er. Bünyamin er jo ikke rådmand, når han er i valgkamp

Henrik Olsen, kampagnechef for Bünyamin Simsek

Finn Bach Petersen oplyser til Lokalavisen Aarhus, at han personligt har tilladt ophængningen, og at rådmanden har betalt for placeringen. Han vil dog ikke afsløre, hvor meget det har kostet.

»Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men jeg kender heller ikke så meget til økonomien i det. Godt nok ejer jeg det, men jeg ved kun, at der er noget økonomi i det,« siger byudvikleren.

Kunne enhver politiker få den plads?

»Nej. Det ville de nok ikke kunne. Det er jo mig, der bestemmer. Der er nok nogle politikere, der ikke havde fået lov, men borgmesteren kunne som sådan godt have fået pladsen. Men Bünyamin Simsek er den eneste, der har spurgt, så jeg har ikke tænkt så meget over det,« forklarer Finn Bach Petersen, der ikke har overvejet optikken i, at han som byudvikler giver Teknik og Miljø-rådmanden så fremtrædende en plads i bybilledet.

»Det har jeg slet ikke tænkt over. Jeg har jo kun fået en forespørgsel fra ham. Men det kunne lige så godt have været andre, og det er overraskende, at andre ikke har tænkt det samme. I min verden er det bedre at hænge der end i 50 lygtepæle. Det er godt tænkt, og for mig var det ligegyldigt, for jeg skal ikke bygge før om et år.«

Foto: Danni Paulsen

Hænger hos Rolighedsvej-ejere

Bünyamin Simsek har også hele fem bannere hængende på et byggehegn ved Bellevuehallen i Risskov.

Her skal byudviklingsduoen Lars og Gitte Buus Jensen, der er far og datter og sammen ejer blandt andet 1927 Estate, bygge.

Ringer Buus Jensen-navnet en klokke, så er det måske, fordi duoen også ejede Rolighedsvej 16, der var omdrejningspunkt i en årelang lokalplan-krig, hvor familien sammen med byudvikler Martin Busk ville ombygge et gammelt Hack Kampmann-hus ned til bugten og dele matriklen op, så der kunne bygges to liebhaver-villaer.

Lokalplan-sagen var en af de mest betændte i byrådets historie, og rådmand Simsek blev kraftigt kritiseret fra flere sider for at støtte projektet - også internt i byrådet, hvor Enhedslisten og Radikale Venstre beskyldte ham for at yde vennetjenester.

Men forhistorien har intet at gøre med, at der nu hænger bannere ved Bellevuehallen, slår Lars Buus Jensen fast.

»Overhovedet ikke. Vi er totalt upolitiske,« siger han og fortæller, at han vil give alle partier lov til at hænge bannere op, så længe det ser ordentligt ud.

»Det har alle mulighed for. Nu er der også kommet noget op fra Moderaterne om, at de glæder sig til næste valg. De, der har bedt om at få lov at hænge op, de får lov, uanset om de er røde eller blå. De skal bare spørge os først. Vi favoriserer ikke nogen,« siger Lars Buus Jensen, hvis datter i øvrigt endte med at trække lokalplanforslaget for Rolighedsvej tilbage efter den massive kritik.

Fem Simsek-bannere hænger på et byggehegn ved Bellevuehallen ejet af Buus Jensen-familien. Privatfoto

»Vi kender ikke folks bagtanker«

Bünyamin Simsek afviser at give interview om bannerne, men henviser til sin kampagnechef Henrik Olsen, der selv er bygherre og sidder i fællesrådet på Frederiksbjerg.

Han fortæller, at kampagnen har aftaler »hist og her« med byudviklere og entreprenører.

Har I betalt private aktører for at hænge bannere op på deres ejendom?

»Det ved jeg faktisk ikke. Det tror jeg ikke. Jeg tror bare, at vi har fået lov. Det kører ad omveje via nogen, der kender nogen.«

Det er godt at skabe lidt opmærksomhed omkring, hvad der kan være af vennetjenester i politik

Roger Buch, kommunalekspert og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Finn Bach Petersen fortæller, at I har betalt for placeringen ud til Dokk1...

»Nå, den har jeg ikke været inde over. Det er en anden. Jeg har ikke været inde over betalingen.«

Hvem har så betalt?

»Det aner jeg ikke.«

Det må vel så være Bünyamin Simsek?

»Der er jo folk, der hjælper os. Vi har en del mennesker, som støtter os – heldigvis. Sådan noget arbejde foregår ret uformelt – i alle partier. Hvis man kender en, der kender en, så stikker man dem en plakat eller et banner, og så sørger personen for at sætte det op på sin ejendom.«

Har I gjort jer overvejelser om, hvordan det ser ud, at en rådmand, der er blevet beskyldt for at have for tætte bånd til bygherrer, får mulighed for at promovere sig selv på deres grunde?

»Nej, det har vi ikke. Vi skelner ikke mellem, hvem der giver os lov til hvad. Det ville være højest besynderligt, hvis vi sagde, at der var nogen, vi ikke ville hænge hos. Det kunne vi aldrig finde på. Det er pladsen, vi går efter. Det gør andre partier også.«

Gør I ikke rådmanden sårbar for kritik, når I hænger hos magtfulde byudviklere - og i hvert fald i ét tilfælde betaler dem penge?

»Jeg aner ikke, om der er penge imellem. De fleste partier har jo et medlemsnetværk, hvor man bruger sine kontakter. Det gør vi også. Er der medlemmer eller sympatisører, som vil støtte sagen, så er det kun godt. Jeg er sikker på, at andre partier også kunne have fået lov de fleste steder.«

Hvis jeg var byudvikler og tjente penge på at få lov at bygge i byen, så ville jeg da have stor interesse i at give en hjælpende hånd til den rådmand, der har stor indflydelse på, om jeg kan tjene penge. Er det ikke et problem, at I tager imod?

»Vi kan ikke gå og holde øje med, hvad folks bagtanker er. Bünyamin er jo ikke rådmand, når han er i valgkamp. Så er han Venstre-kandidat til byrådet. Der er ikke politik i valgplakater og bannere. Det handler bare om gode pladser,« siger Henrik Olsen.

Ekspert: Intet habilitetsproblem

Ifølge Roger Buch, ekspert i kommunale forhold ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der umiddelbart ikke noget at udsætte på rådmandens banner-samarbejde med byudviklerne.

»I udgangspunktet må man som politiker få hjælp fra hvem som helst. Det eneste, han skal huske, er, at der skal ske en værdiansættelse af hjælpen, og overstiger den en pris på 21.900 kroner, skal den indberettes til kommunen. Der gælder samme regler som med kontakte støttebeløb. Og så skal reglerne for ophængning selvfølgelig være overholdt,« siger Roger Buch.

Han vurderer, at hjælpen har en så lille karakter, at det ikke giver habilitetsproblemer, hvis rådmanden fremadrettet skal involveres i sager med byudviklerne.

»Men man må jo som politiker åbenlyst forvente kritik, når man som Teknik og Miljø-rådmand får hjælp af dem, der står bag store byggeprojekter. Det er dog en etisk og moralsk diskussion, for der vil næppe være juridiske problemstillinger i det her.«

Roger Buch synes dog, at det er vigtigt at få belyst, hvem politikerne får støtte fra, og han sidestiller det med, når blå blok kritiserer de røde for at få støtte fra fagforeningerne.

»Så det er også helt fair at tage den modsatte diskussion i forhold til blå blok. Det er godt at skabe lidt opmærksomhed omkring, hvad der kan være af vennetjenester i politik, så vi alle kan holde øje med, at der ikke sker noget, der ikke må ske.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen