Til kamp for giftfrit drikkevand: Vil lave grundvandsparker og fordoble beskyttet areal

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har borgmesteren lanceret et nyt drikkevandsudspil.

Artiklens øverste billede
Jacob Bundsgaard havde præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, med til at lancere sit udspil på Bederværket. Pressefoto

Der er grund til at bekymre sig for, om vi i fremtiden kan få rent drikkevand fra hanerne i Aarhus.

I kommunen er der indtil videre målt pesticidrester i 35 procent af boringerne, og problemet er stigende.

Derfor lancerede Socialdemokratiet i Aarhus mandag et nyt drikkevandsudspil, der skal øge beskyttelsen af grundvandet.

»Det kommer til at kræve investeringer. Regnestykket er ikke gjort op og kræver en nøjere planlægning, men nu sætter vi retningen, og så vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at gøre den øgede beskyttelse af fremtidens drikkevand til virkelighed,« siger borgmester Jacob Bundsgaard, der sammen med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, offentliggjorde udspillet hos Bederværket.

Fem tiltag

Socialdemokratiet vil blandt andet etablere såkaldte grundvandsparker, sprøjtefrie naturområder, i samarbejde med staten, og partiet håber, at landets første af slagsen kan etableres i Beder inden for få år.

Desuden indholder udspillet ambitionen om at fordoble det areal, der er beskyttet med aftaler om pesticidfri drift og skovrejsning, frem mod 2025.

Det kan ikke nytte noget, at enkelte landmænd eller organisationer stiller sig i vejen for at passe på vores drikkevand

Jacob Bundsgaard (S), borgmester

Derudover vil man lave oplysningskampagner, der skal bekæmpe privat brug af sprøjtegifte, etablere et videnscenter, hvor man kan få råd til pesticidfri havedyrkning, og opfordre byggemarkeder, planteskoler og andre forhandlere i kommunen til ikke at sælge pesticider til private.

»Vi har i Aarhus Byråd en ambition om at lave beskyttelse af vores drikkevand på op mod en tredjedel af kommunens arealer. Men vi må også konstatere, at det går alt for langsomt. Det kan ikke nytte noget, at enkelte landmænd eller organisationer stiller sig i vejen for at passe på vores drikkevand,« siger Jacob Bundsgaard og henviser blandt andet til, at det i flere år har været vanskeligt for kommunen at indgå frivillige aftaler med lodsejere om pesticidfri drift.

Aarhusianere for forbud

Dansk Naturfredningsforening har for nylig fået Epinion til at lave en stor undersøgelse, der viser, at 81 procent af aarhusianerne er enten helt eller delvist enige i, at der bør indføres et forbud mod brug af sprøjtemidler de steder, hvor der er risiko for, at det ender i drikkevandet.

Derfor støtter præsidenten, Maria Reumert Gjerding, også, at Aarhus Kommune øger beskyttelsen.

»Det haster med en national handleplan, men kommunerne kan også gøre noget allerede nu. Flere steder i landet opkøber kommuner og vandværker jorden oven på de sårbare drikkevandsdepoter.«

»Det handler om en investering i rent drikkevand. Det kommer også til at koste – og formentlig meget mere – hvis vi skal til kunstigt at rense vandet, efter vi har pumpet det op fra undergrunden. Det er en unik ressource, vi har i Danmark. Den skal vi værne om og beskytte,« siger Maria Reumer Gjerding.

Ifølge Aarhus Vand er der godt 8.000 hektar med særligt sårbare grundvandsområder. Der er på 20 år kun opnået beskyttelse af cirka 10 procent af områderne.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen