Amerikansk forsker: SF's retoucheringsforslag i Aarhus dur ikke

SF vil gerne indføre en mærkeordning for billeder, der er blevet retoucheret i håbet om, at børn ikke skal presses af urealistiske kropsidealer. Problemet er bare, at nyere forskning peger på, at den slags mærker ikke har den ønskede effekt, og de kan endda være decideret skadelige.

Artiklens øverste billede
Børn og unge kan blive presset af at se og skulle leve op til photoshoppede modeller på diverse reklamebilleder, men ifølge forskere virker det ikke at mærke billederne med et såkaldt retoucheringsmærke, som SF har foreslået Aarhus Byråd.. Foto: Adobe Stock.

Det vakte opmærksomhed, da SF foreslog, at photoshoppede billeder på kommunens reklamepladser - såsom busskure, skraldespande og pyloner - skulle mærkes, såfremt billederne var blevet retoucheret eller digitalt modificeret. Her foreslog partiet, at det skulle være tydeligt for enhver, hvis bryster var blevet større, taljer tyndere, eller ben gjort længere.

»Billeder af ”perfekte” kroppe eller liv på sociale medier og i reklamer lægger et unødigt stort pres på os og på vores børn og unge. Reklamerne på kommunens reklamesøjler er naturligvis en dråbe i et ocean, men det er et godt sted at starte,« sagde Mette Bjerre, SF’s politiske ordfører i forbindelse med, at forslaget blev fremlagt i magistraten.

I vores gennemgang af de studier, som har undersøgt effekterne af ”disclaimer labels” på retoucherede billeder, har vi ikke fundet nogen evidens for, at mærkerne skulle være gavnlige for kropsopfattelsen. Faktisk har de sågar vist sig at være skadelig for nogle mennesker.

Rachel Rodgers, professor Northeastern University.

Forslaget har siden været en tur i byrådssalen, hvor det nu er blevet sendt videre til behandling af Økonomiudvalget.

Sagen er dog den, at den ønskede effekt, som SF håber på at opnå med en mærkeordning, nemlig at børn og unge ikke skal presses af urealistiske kropsidealer, ikke bliver løst med en mærkeordning på retoucherede billeder - i hvert fald ikke hvis man spørger en række forskere på området.

For i en artikel, som Washington Post lavede tidligere på året, vender flere forskere tommelfingeren ned til mærkeordninger på lige netop retoucherede billeder, da mærkaterne ikke virker i forhold til at skabe en sund kropsopfattelse.

Mangler evidens

En af de forskere, der udtaler sig til det amerikanske medie, og som har lavet en række undersøgelser på området, er Rachel Rodgers fra Northeastern University i Boston. I en skriftlig udlægning til Lokalavisen Aarhus uddyber hun, hvorfor mærkerne ikke har den ønskede virkning:

»Det underliggende rationale er, at ved at have et advarselsmærke, som indikerer, at et billede ikke er ægte, så vil det mindske vores behov for at sammenligne vores udseende med billedet. Men det er ikke tilfældet, blandt andet fordi sammenligninger af udseende er en automatisk proces, som vi har svært ved at kontrollere.«

»I vores gennemgang af de studier, som har undersøgt effekterne af ”disclaimer labels” på retoucherede billeder, har vi ikke fundet nogen evidens for, at mærkerne skulle være gavnlige for kropsopfattelsen. Faktisk har de sågar vist sig at være skadelig for nogle mennesker.«

Når mærkerne ikke har den ønskede virkning, så er det ifølge den amerikanske professor, blandt andet fordi vi ikke afkoder og læser billeder rationelt, og for nogen kan mærkerne øge opmærksomheden på billederne og modellerne, da man forsøger at finde ud af, hvad der er lavet om.

Jeg forholder mig til, at Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade tror på, at forslaget vil have en effekt, og da et lignende forslag blev fremsat i København, der udtalte repræsentanter for reklamebureauerne, at de vil overveje at retouchere færre billeder for at undgå den her mærkning.

Mette Bjerre, ordfører SF.

Vil ramme reklamebureauer

Hos SF i Aarhus er man lydhøre overfor forskningen, ligesom man gerne vil have eksperter på området til at være med til at udarbejde, hvordan mærkerne på billederne skal fungere i praksis. Men vil man dog stadig gerne have forslaget i gennem. Blandt andet fordi partiet håber på, at en mærkeordning kan få reklamebureauer til at tænke anderledes.

»Det må vi jo lytte til (forskningen, red.), og vi vil altid gerne lytte til folk, der ved mere, end vi selv gør. Men hvad jeg kan forstå, har man ikke undersøgt, om mærkerne har gjort, at der er kommet færre retoucheret reklamer - og det er jo også et af målene, at få reklamebureauerne til at tage det her til sig og lave nogle andre reklamer,« siger byrådsmedlem Mette Bjerre, der er SFs ordfører på sagen, til Lokalavisen Aarhus.

Baggrunden for, at forslaget er blevet til, er blandt andet, at andre byer som Oslo og København har indført lignende ordninger.

»Jeg forholder mig til, at Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade tror på, at forslaget vil have en effekt, og da et lignende forslag blev fremsat i København, der udtalte repræsentanter for reklamebureauerne, at de vil overveje at retouchere færre billeder for at undgå den her mærkning,« siger Mette Bjerre og tilføjer:

»Jeg er godt med på, at vores løsningsforslag ikke er noget, der løser hele problemet. Men vi tænker alligevel, at det her er et skridt på vejen.«

Mere realisme

Spørger man den amerikanske professor, om der er evidens for, at mærkeordninger skulle få annoncører og reklamebureauer til at tænke anderledes, skriver hun, at det er der umiddelbart ikke noget, der tyder på.

I Frankrig indførte man i 2017 en mærkeordning for retoucherede billeder i printmedier. Og i en gennemgang af en række franske magasiner, som Rachel Rodgers har stået bag, viser det sig, at kun 20 procent af billederne med enten mandlige eller kvindelige modeller fik et retoucheringsmærke. Og det er på trods af, at der ikke var nogen indikation på, at alle de andre billeder, der undgik mærkningen ikke også skulle være blevet digitalt modificeret.

Anderledes mere positive er forskeren over for den del af SF-forslaget, som handler om en frivilligordning, hvor virksomheder kan skilte med, hvis modellen ikke er blevet retoucheret - hvorvidt det har en positiv effekt er dog stadig mudret, da forskningen her er ret ny, og der både er studier, der taler for og imod.

Skal man i det hele taget forbedre unge menneskers egen kropsopfattelse, så er der ingen nemme løsninger ifølge professoren, men det handler grundlæggende om at gøre op med urealistiske portrætteringer af kroppe.

»Studier har vist, at det at bruge billeder, der er mere realistiske og virkelighedsnære, at de er mindre skadelige overfor folks kropsopfattelse og humør. Så ved at portrættere kroppe, der er tættere på de kroppe, man ser i den brede befolkning og ved at vise en større mangfoldighed af kroppe, kan man afhjælpe de negative effekter,« fastslår Rachel Rodgers.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen