SF raser over "dark design", men rådmand kan slet ikke se et problem

Bænke med "skillere", betalingstoiletter på offentlige steder og fjernelse af bænke. Der er flere eksempler på "fjendtlig arkitektur" i Aarhus, mener SF.

Artiklens øverste billede
Thomas Medom var torsdag i sidste uge sammen med SF's formand, Pia Olsen Dyhr, for at kigge nærmere på byens indretning for hjemløse. Pressefoto.

Det lyder som noget fra det ydre rum, men uden du selv ved det, har du med al sandsynlighed allerede oplevet begrebet ”dark design” i din hverdag.

I hvert fald hvis du spørger børne- og unge-rådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF). Sammen med resten af SF har han lavet et byrådsforslag om at forbyde dark design eller fjendtlig arkitektur, som gør det besværligt for udsatte i byen at opholde sig et sted.

»Det er vigtigt at holde fast i, at Aarhus ikke presser sine udsatte mennesker ud af byrummet. En by skal også måles på, hvordan man behandler sine svageste. De skal behandles ordentligt, og det er ikke ordentligt, at vi presser dem ud i områder, hvor de har svært ved at bruge tilbud, de har gavn af,« siger Thomas Medom til Lokalavisen Aarhus.

I SF’s byrådsforslag fremgår det, at »der findes adskillige eksempler« på dark design i Aarhus, men den køber teknik- og miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) ikke.

»Jeg kan ikke se problemstillingen. Det er en balance, for det skal være en by for alle, og bestemte områder skal ikke kun være for bestemte gruppe mennesker. Når der opstår problemer, så bliver vi nødt til at gå ind for at stoppe det. Er det ”dark design”, at vi laver noget om på Klostertorv, så vi ikke får en koncentration af udsatte, som generer andre mennesker? Nej,« siger rådmanden.

Det er dog meget mere end blot at fjerne opholdssteder fra udsatte. Thomas Medom peger på flere steder, hvor man har besværliggjort ophold i en sådan grad, at udsatte ikke længere kan være der.

»Det kunne f.eks. være gågaden med bænke, der har ”skillere” i midten, så man ikke kan ligge ned, betalingstoiletter på banegården og klostertorvet, hvor man har fjernet en bænk. Så det findes altså, og selvom der nogle gange kan opstå tryghed blandt nogle borgere, må vi konstatere, at de udsatte også er en del af Aarhus. Derfor handler det ikke kun om at forbyde dark design, men også at skabe byrum, hvor det er godt at være for alle.«

Fravær til borgermøder

Byrådet har før opsat ”hellesteder”, hvor udsatte borgere opfordres til opholde sig. Ifølge Bünyamin Simsek har dette emne været debatteret flere gange, men at SF til disse møder har været fraværende.

»SF opfinder ofte en problemstilling, og så har de et bud på en løsning. Vi har i flere omgange været i debat med borgerne om de her hellesteder for hjemløse, men der har SF været fraværende – rådmanden er ikke mødt op og har været en del af debatten. Derfor undrer det mig, at de har været stille i tre og et halvt år, men lige pludselig gerne vil italesætte det,« siger Simsek.

Men det rynker Thomas Medom på næsen af.

»Jeg er ikke blevet inviteret til nogen møder om hellesteder, så det er mærkeligt sagt, synes jeg. Det oprindelige arbejde med hellesteder i Aarhus var jeg jo med til at sætte i gang i sin tid,« siger han og tilføjer:

»Da Simsek fjernede det første busskur ved Klostertorv og de hjemløses bænk, kritiserede SF det. Vi deltager i det politiske arbejde på lige fod med Venstre, men har flere gange også måtte rejse problemstillinger, når Aarhus vokser. Det er nødvendigt, så vi indretter byen efter alle, så det ikke kun bliver for de, der vil nyde en fadøl ved åen til 50 kroner.«

Begge politikere kan dog blive enige om, at man fra byrådets side har været succesfulde med oprettelsen af hellestedet for udsatte tæt på Godsbanen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen