Tip os: Hvad skal vi sætte fokus på i valgkampen?

Hvilke lokalpolitiske spørgsmål mangler du svar på, inden du kan sætte krydset ved kommunalvalget i november?

Artiklens øverste billede
Til november skal aarhusianerne i stemmeboksen for at vælge, hvem der skal sidde i byrådet. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Politiken

Det er valgår, og selvom der endnu ikke hænger valgplakater rundt omkring i kommunens lygtepæle, så kan de fleste nok godt mærke, at de lokale politikere er ved at gøre sig klar til, at kommunalvalget for alvor skydes i gang.

Især på sociale medier er politikerne i øjeblikket ekstra glade for at lave opslag, hvor de første valgløfter luftes.

Men en ting er, hvad politikerne ønsker at sætte fokus på, noget andet er, hvad der er vigtigt for aarhusianerne. En ny undersøgelse, som er foretaget af Epinion for Constructive Institute i samarbejde med Lokalavisen Aarhus, viser, at hver fjerde aarhusianer er i tvivl om, hvad de skal stemme ved det forestående kommunal- og regionsrådsvalg.

Hos Lokalavisen Aarhus vil vi gerne sætte fokus på de lokalpolitiske spørgsmål og emner, der interesserer aarhusianerne. Derfor vil vi gerne høre, hvad du savner at få svar på, før du kan sætte dit kryds den 16. november. Indsend dine spørgsmål i formularen herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen