Afsløret: Dansk Folkeparti forsøgte at skjule fifleri med partistøtte

Der danner sig et billede af, at Dansk Folkeparti har kvaler med at overholde reglerne for at modtage skattekroner i støtte.

For mens næstformand Morten Messerschmidt netop er idømt seks måneders betinget fængsel for at fuske med EU-støttemidler, så har partiet også en lokal sag på halsen om snyd med partistøttemidler fra kommunekassen i Aarhus.

Meget tyder nemlig på, at DF Aarhus bevidst har forsøgt at snyde sig til kommunal partistøtte, kan Lokalavisen Aarhus afsløre på baggrund af flere aktindsigter fra Aarhus Kommune.

Forsøgt, fordi det ikke lykkedes, men »det ligner en tilståelsessag,« siger to eksperter, som vi kommer tilbage til. Først kræver sagen lige en nærmere forklaring.

Tip til kommunen

I starten af året modtog kommunen et tip om, at DF Aarhus havde fået for meget udbetalt i partistøtte i 2018. Kommunen udbad sig en forklaring, og af blandt andet håndskrevne regnskaber og redegørelser fremgik det, at tippet var korrekt.

DF havde ikke brugt så mange penge på støtteberettigede politiske aktiviteter i 2018, som partiet angav i en ansøgning om partistøtte i 2019.

Cirka 59.000 kroner havde partiet uberettiget fået fra kommunekassen. Men det beløb fik lokalformand og byrådsmedlem Knud N. Mathiesen sammen med Aarhus Kommune nedsat til blot 17.900 kroner.

Det lykkedes ham, fordi han forklarede, at valgreklamer på bybusser og elskærme i byen til kommunalvalget i 2017 aldrig blev leveret. Derfor, lød lokalformandens forklaring til kommunen, havde man indgået aftaler med de pågældende reklameformidlere om, at man som kompensation fik kampagner i 2018. Et år, der som bekendt ikke var et valgår.

På den måde kunne en postering på cirka 41.000 kroner i 2017 skubbes til 2018, og således trækkes fra det beløb, DF skulle tilbagebetale. Det var bare en »utilsigtet administrativ fejl,« der gjorde, at beløbet ikke fremgik i 2018-regnskabet, står der i kommunens redegørelse af sagen.

Løj om busreklamer

Den forklaring tog kommunen til takke med og anså sagen for lukket, da de 17.900 kroner blev tilbagebetalt, men i starten af juni søgte Lokalavisen Aarhus aktindsigt, og som part i sagen blev DF naturligt informeret herom.

Samtidig undersøgte avisen reklame-påstandene nærmere. Selskabet bag busreklamerne kunne ikke genkende DF’s udlægning. Tværtimod kan det dokumentere, at valgkampagnen blev kørt i ugerne op til valget i 2017, og der blev aldrig indgået en kompensationsaftale. Regningen på 26.626 kroner betalte DF i 2018, men ikke desto mindre hører udgiften til i 2017-regnskabet.

Betaler alt tilbage

Det er ikke lykkedes avisen at finde frem til firmaet bag elskærmene, og DF har nægtet at udlevere fakturaer til avisen. Det er således endnu uvist, om historien er den samme her.

Noget kunne dog tyde på det, for i starten af juli får lokalforeningen kolde fødder og tager kontakt til kommunen. Nu vil Knud N. Mathiesen og partiet tilbagebetale de 41.000 kroner.

»Vi har gennemgået vores noter og regnskab, og efter der er søgt aktindsigt, mener vi, at sagen har taget en ny drejning,« skriver han i en mail til kommunen og påstår, at der har været »tvister« med selskaberne.

Han påstår nu også, at partiet »ikke modtog den aftalte ydelse i hverken 2017 eller 2018«.

Politianmeldelse

Lokalavisen Aarhus har forholdt to eksperter sagen, og fra begge lyder det, at DF Aarhus’ pludselige fortrydelse – og ikke mindst partiets indrømmelse af, at der ikke var kompensationskampagner i 2018 – er en regulær tilståelse.

»De tilstår jo, at de har prøvet at snyde. Det er fint, at man betaler pengene tilbage, når man ikke har held med at omgå reglerne, men kommunen må tage stilling til, om den vil anmelde det til politiet, for det er det samme som DF’s Morten Messerschmidt-sag. Her har man også betalt en masse penge tilbage, men det ændrer ikke på, at man har forsøgt at snyde,« siger Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han påpeger, at det ifølge partistøtteloven er ulovligt, hvis partier afgiver falske eller forkerte oplysninger, og at det kan give en fængselsstraf på op til fire måneder.

»Det er en høj straf, så det er en alvorlig lovovertrædelse. Det er lige før, jeg vil sige, at kommunen er tvunget til at foretage politianmeldelse. Så må politiet tage stilling til, om det skal strafforfølges.«

Roger Buch har aldrig hørt om en lignende sag i lokalpolitik, og det har Jørgen Albæk Jensen, juraprofessor ved Aarhus Universitet, heller ikke.

»Der har ikke været nogen sager overhovedet endnu af den art. Og jeg tænker også, at der skal rigtig meget til, før man vil tage den bestemmelse i partistøtteloven i brug. Politiet er forpligtet til at undersøge sagen, men mit gæt vil være, at man ikke vil gøre alverden ved det, når pengene er tilbagebetalt,« siger han og fortsætter:

»Det kan man undre sig over, når der er snydt med åbne øjne, men først skal kommunen politianmelde det, og det har den mulighed for ikke at gøre. Var pengene ikke tilbagebetalt, så havde den derimod en forpligtelse til at forsøge at få dem tilbage.«

Kontorchef: Sagen er lukket

Der bliver dog ingen politianmeldelse, fastslår kontorchef for Center for Økonomi og Personale i Aarhus Kommune, Alice Johnsen. Hun har ansvar for kommunal partistøtte og har håndteret sagen med lokalformand Knud N. Mathiesen. Ifølge hende er den lukket.

»De vælger at tilbagebetale, fordi de ikke vil have nogen usikkerhed. Det tager vi til efterretning og lukker den der. Det eneste håndtag, vi har, er jo at politianmelde, og der er vi slet ikke,« forklarer kontorchefen.

Hvorfor ikke?

»Det er nogle vurderingssager. Det har i hvert fald været min vurdering.«

Ifølge partistøtteloven er det strafbart at afgive urigtige oplysninger. DF tilstår at have gjort dét. De skriver endda, at de er kommet på andre tanker på grund af aktindsigt. Hvordan kan du så sige, at sagen er lukket?

»Det er ud fra en samlet vurdering af sagen.«

Særlige vilkår

Kan Aarhus Kommune som myndighed godt sidde overhørig, at der øjensynligt er begået noget strafbart?

»Jeg har ikke siddet sagen overhørig, men har ud fra den samlede vurdering af sagen truffet en beslutning. Min vurdering har været, at vi vælger at lukke den her.«

Lad os sige, jeg er kontanthjælpsmodtager og snyder for at få den udbetalt. Hvis jeg finder ud af, at Aarhus Kommune har fået nys om det og undersøger mig, kan jeg så bare betale tilbage, og så er den sag ude af verden?

»Det kan jeg ikke udtale mig om.«

Aarhus Kommune anmelder jævnligt borgere for bedrageri eller svindel. Gælder der andre vilkår for politikere end borgere?

»Nej, det gør der sådan set ikke.«

Kan du forstå, at det kan se sådan ud?

»Jamen, ja, det kan jeg godt,« slutter kontorchef Alice Johnsen.

Lokalforening lukker i

Hverken Knud N. Mathiesen eller lokalforeningens kasserer Søren Gynther-Sørensen vil udtale sig om sagen. De henviser i stedet til partisekretær Steen Thomsen.

»Den diskussion gider jeg simpelthen ikke gå ind, for det er en håbløs opgave. Jeg har ingen kommentarer til det,« siger Knud N. Mathiesen.

Steen Thomsen forklarer til Lokalavisen Aarhus, at det var ham, der bad Knud N. Mathiesen betale pengene tilbage.

»For at gå med livrem og seler blev vi enige om, at vi bare skulle betale alt, hvad der måtte være tvivl om, tilbage,« lyder det fra den højtplacerede DF’er, som ikke er meget få at gå ind i sagens kerne og kommentere, at hans lokalformand i Aarhus helt åbentlyst har forsøgt at snyde med partistøtte.

»Jeg har ikke nogen kommentarer til sagen som sådan. Det må Knud selv udtale sig om.«

Han henviser jo til dig?

»Ja, ja. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi bliver enige om, uanset hvilken opfattelse han har, at hvis der var tvivl, og han ikke kunne dokumentere noget, så skulle pengene bare tilbagebetales. Det er så sket. Jeg har ikke nogen kommentar til, hvad der ellers måtte være sket, sagt eller gjort. Det må være en sag mellem kommunen og Knud.«

Livrem og seler

Så det her skal ifølge DF’s hovedbestyrelse ikke have konsekvenser?

»Som jeg har forstået det, så har kommunen lukket sagen, og derfor kommer den ikke op på vores bord. Så må Knud selv kunne redegøre for, hvilke aftaler der har været og ikke været. Hvis kommunen mener, at der er snydt eller svindlet, så synes jeg, at kommunen skal tage sagen op. Men det er altså en sag mellem lokalforeningen og kommunen,« siger Steen Thomsen og gør klar til at lægge røret på.

Men hvilket lys synes du, det her stiller DF i samtidigt med, at I også har en Messerschmidt-sag kørende? Der er da visse ligheder.

»Det synes jeg egentlig ikke. Jeg har ikke kommentarer til det. Knud er hverken sigtet eller tiltalt. Det her er ikke en retssag.«

Der danner sig et billede af, at DF har svært ved at overholde regler for offentlig partistøtte. Har I svært ved det?

»Det synes jeg ikke. Vi gør en dyd ud af, at tingene skal være med livrem og seler, og jeg sender selv hvert år en skrivelse og vejledning ud til alle lokalformænd om, at man skal skrive, hvis man ikke har brugt det fulde beløb, man har fået. Vi skal på ingen måder ud i noget, der kan stilles spørgsmål ved. Selvfølgelig kan der ske fejl, og det må være kommunen, der afgør, om Knud har lavet fejl eller ej,« slutter partisekretæren i Dansk Folkeparti.