Morten Østergaard får nyt job og forlader Folketinget

Morten Østergaard skal være klimarådgiver.

Artiklens øverste billede
Morten Østergaard trådte tilbage som leder af det Radikale Venstre tilbage i oktober måned efter flere krænkelsessager.  Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Aarhus-politikeren Morten Østergaard, der har været sygemeldt fra Folketinget, vender ikke tilbage til Christiansborg.

Den 44-årige tidligere leder af det Radikale Venstre skal være klimarådgiver.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det oplyser han på sin facebook-profil, hvor han skriver:

»Jeg har netop skrevet til Folketingets formand med ønske om, at udtræde af Folketinget fra idag.

D. 1. august starter jeg som klimarådgiver i cBrain A/S, hvor jeg skal hjælpe ledelsen med at udforme en strategi for klimaløsninger, som et nyt forretningsområde.«

Østergaard oplyser, at cBrain er et dansk firma, som hjælper en lang række offentlige myndigheder med at digitalisere deres beslutningsprocesser både herhjemme og i udlandet. cBrain har som erklæret mål, at bruge deres viden og teknologi globalt i kampen mod klimaforandringer og for beskyttelse af naturen.

Han slutter sit facebook-opslag med:

»Jeg har i mere end 15 år haft den ære at tage del i folkestyret og medvirket ved store og epokegørende beslutninger for vores samfund. Jeg har den største respekt for mine kolleger, de embedsfolk der hver dag slider for at hjælpe os, og den presse, som dækker arbejdet. Jeg er selvsagt ked af den måde mit politiske virke sluttede på, og de fejl jeg begik undervejs – det kan jeg ikke gøre om, men jeg håber at I tror mig, når jeg siger, at jeg har lært af det hele.

Jeg skylder også en stor tak til mit parti, skiftende kolleger i folketingsgruppen, medarbejdere på den radikale gang, og de mange aktive radikale rundt i landet.

Jeg ser forhåbningsfuldt frem til mit nye virke efter sommerferien, og har ikke flere ord at sætte på det (ja, det gælder også pressen;-).

Jeg siger dermed også farvel til jer, som har fulgt denne side i min tid som politiker. Jeg har virkelig fået meget ud af dialogen. Alt for ofte ikke nået at svare, men læst både ris og ros. Jeg håber derfor, at I vil blive ved med at tage del i den politiske debat og dialog med de folkevalgte på deres sider, selvom jeg nu siger farvel til politik.«



ksa

Læs også

Del artiklen