Lærere fra Hasle Skole laver genialt modsvar til gangster-hit

Hiphop-kollektivet Schooler Gang har taget Hasle Skole med storm

En håndfuld lærere og pædagoger på Hasle Skole i det vestlige Aarhus får i øjeblikket en lille smagsprøve på, hvordan livet som stor hiphop-stjerne kan være.

Tirsdag udgav de under navnet Schooler Gang sangen ’TASK PÅ’ på YouTube (se den i bunden af artiklen).

Stort skovarrangement i Aarhus aflyst: Mangler økonomisk støtte

”Det er et hiphop-kollektiv, vi har,” griner Mads Vessberg Thøgersen, dansklærer for 4. klasse og frontmand i Schooler Gang.

Rap-sangen er lavet i kølvandet på og med tydelige referencer til hiphop-crewet Shooter Gang fra Aarhus V, der i slutningen af 2019 udgav sangen ’Mask På’, som blev et stort hit blandt unge i Aarhus.

Positivt budskab

Sangen fra Shooter Gang har delt vandene voldsomt med voldsforherligende gangstertekster, og de maskerede hiphoppere bruger en hel musikvideo på at ’flashe’ penge, narko, pistoler, knive og kamphunde.

Sangen har næsten to millioner visninger på YouTube.

”Den har været et rigtig stort hit her på skolen. Det var der idéen opstod blandt os lærere og pædagogerne. Og så har vi samarbejdet med fritidscenteret Klub2teket i Herredsvang om at lave ’TASK PÅ!” og musikvideoen,” fortæller Mads Vessberg Thøgersen og fortsætter:

”Vi syntes, det kunne være sjovt, hvis vi kunne ’nudge’ vores elever til at synge ’Task På’ i stedet. Det har et lidt mere positivt budskab.”

”Det kan slå et menneske ihjel”

Omkvædet i sangen lyder: ”Task på, ligesom Ban og Lille Aisha. Skolen er din vej, hvis du vil lave skejser. Heromkring og rundt i hele landet, er det bare fedt at være uddannet. Tak på, ligesom Mariam og Peter. Skolen er din vej, hvis du vil tjene moneter.”

Og budskabet er ikke til at tage fejl af.

”Det var for at få den positive vinkel på skole og fritid. Vi vil hellere se lidt lyst på det hele. Og så har vi jo mange elever her på Hasle Skole, som kommer med deres taske hver dag og er vilde med at gå i skole. Det budskab, at i 8210 er der mange forskellige stemmer, ville vi gerne have ud og huske eleverne på,” forklarer dansklæreren og nu rapperen.

Knuckles og highfives

Musikvideoen til ’TASK PÅ!’ er velproduceret, og det samme er musikken. Det hele er lavet i samarbejde med det lokale fritidscenter, som var vild med idéen.

Det er jo et meget humoristisk produkt, I har lavet med sjov udklædning og sjov tekst. Var tanken også, at I på den måde kunne gå viralt med sangen?

”Det var ikke bagtanken, men da vi begyndte at arbejde med den og lavede indspilningerne i Klub2teket, så syntes vi faktisk selv, det var rimeligt fedt, det, vi fik lavet. Og Mark fra studiet i Klub2teket, hvor de unge rapper, syntes også det var fedt, så han opfordrede os til at gå videre. Vi fik så mulighed for også at indspille en musikvideo, og så gik vi all-in med at skabe et positivt budskab om, at uddannelse er den måde, man får et godt liv på,” siger Mads Vessberg Thøgersen.

SE VIDEOEN: Stor hval set i Aarhus Havn

Under et døgn efter udgivelsen på YouTube havde sangen over 5.000 visninger, og den er især blevet taget godt imod på Hasle Skole, forklarer dansklæreren.

”Jeg har da fået adskillige knuckles og highfives, og jeg har sågar skrevet min første autograf i dag. Så det er ret stort. En meget stor del af dem er med på sangen - og det er både fra de små til de store klasser, at vi får positiv feedback. Så det er megafedt.”

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.