Snestorm på vej til Aarhus

Noget tyder på, at kælken og vinterdækkene skal findes frem allerede imorgen 1. december.

Artiklens øverste billede
(Ernst van Norde/POLFOTO)

Efteråret nærmer sig sin afslutning, og imorgen overtager vintersæsonen med et dække af sne.

Det skriver DMI med et varsel om snestorm i store dele af Jylland.

Der ventes at falde 10-20 centimeter sne på cirka seks timer, og temperaturen vil ligge omkring frysepunktet hele dagen - måske et par grader over.

Kulden vil bide i kinderne i Aarhus, da DMI varsler om frisk vind til kuling fra øst.

Spejlblanke veje

Opdateringen fra DMI er en såkaldt Kategori 2: Farligt vejr.

Vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og i høj grad forstyrre trafikken, da vejene kan blive glatte og sigtbarheden dårlig. Særligt, hvis der kommer fygning.

Derudover kan udsatte veje blive lukket, hvis snestormen danner snedriver, og de trafikale forhold bliver for usikre.

Læs også

Del artiklen