»Det gør ingen forskel, det SF siger, for der mangler handling bag ordene«

Boligpriser skyder i vejret og høje tætte bygninger kaster skygger over byen. Er byudviklingen på vej i den rigtige retning i Aarhus Kommune?

Artiklens øverste billede
Byudviklingen presser naturen mere og mere. Det peger Steen Bording Andersen (S) på som en af problemerne med at bygge bredt. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Stirrer visse beboere i Aarhus ind i ufrivillig flytning i den nærmeste fremtid?

Det er blandt andet den bekymring Svend Åge Petersen sidder med i maven. Han har fulgt Lokalavisens opfordring om at komme med tip til, hvad der optager vælgerne til kommunalvalg.

Han er selvstændig og har boet det meste af sit liv Aarhus. Her har han kunnet se, hvordan priserne på boliger er steget og steget, og nybyggerier er skudt op i tætbyggede gader, som kaster lange skygger.

»Man bygger ganske enkelt forkert. Man bliver ved med at rive ned og bygge nyt. I stedet skulle man renovere, og når man endelig bygger, skal man bygge efter behov. Der er alt for mange små lejligheder rundt i byen, som er tiltænkt unge og studerende,« siger han.

Vi ser en dybt bekymrende udvikling, hvor f.eks. sygeplejersken, pædagogen eller sosu-medhjælperen ikke har råd til at bo i vores kommune, og hvis det fortsætter, kan konsekvensen blive, at de tager job et andet sted.

Steen Bording Andersen (S), næstformand i Teknik og Miljø.

Men det er ikke kun forkerte byggerier, Svend Åge Petersen peger på. Han er bekymret for, at boligpriser kan eksplodere i en sådan grad, at Aarhus pludselig ikke er en by, hvor alle kan bo.

»Når priserne på boligerne stiger så hastigt, har menigmand snart ikke råd til en bolig. Dermed forsvinder den efterspurgte sammenhængskraft, og pludselig forsvinder i byen.«

Nok snak – mere handling

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek (V) er enig med Svend Åge Petersen, og derfor peger rådmanden på ”oplandsbyer” som vigtige prikker for undgå for bygningstæthed.

»Vi har omdannet pladser med asfalt til grønne arealer, men man skal huske på, at det er SF’s politik, der stemte for kommuneplanen 2017,« siger Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek.

»Jeg er meget enig i, at der bliver bygget for tæt, og derfor har jeg taget forbehold mod kommuneplan 2017, som siger, det skal være sådan. Hele kommunen skal kunne absorbere den store vækst, vi ser lige nu.«

Er det ikke naturligt, at prisen på boliger stiger, når en by vokser?

»Jo, men jeg vil stadig have et prisniveau, hvor ganske almindelige familier kan bo til leje i familiebolig eller købe byggegrund og bygge sit eget hus. Vi lever ikke i planøkonomi, det er markedet, der regulerer og fastsætter prisniveauet, og det skal staten eller politikere ikke blande sig i. Vi kan dog levere et udbud til efterspørgslen, hvilket vi konstant forsøger.«

I et debatindlæg til Lokalavisen Aarhus udtrykte SF blandt andet frustrationer over tætbyggede områder og høje bygninger i byen – der skal være flere grønne åndehuller. Det ryster Bünyamin Simsek på hovedet af. Ifølge rådmanden var det nemlig SF selv, som har været med til at skabe tætbyggede områder.

»Man skal huske på, at det er SF’s politik, der stemte for kommuneplanen 2017. Det er den, der gør, at vi bygger mere og tættere i Aarhus C. Ét er indlæg og politiske holdninger, men det er handling, det gør forskellen og det udøver, beslutter og leverer jeg på. Det gør ingen forskel, det SF siger, for der mangler handling bag ordene,« siger rådmanden.

Slut med kompromis

Byrådsmedlem og medlem af Teknik og Miljø Jan Ravn Christensen (SF) kan slet ikke genkende pointerne i kritikken fra Bünyamin Simsek. Men understreger nu, at man fra SF’s side vil forsøge at undgå at på kompromis med holdningerne om byudvikling.

»Jeg synes nu ikke han har ret, men vi kommer nu til at være mere firkantet fremadrettet. Det har taget overhånd nu i forhold til bygningstætheden – vi skal have mere fokus på helheden, og der har vi et fælles ansvar i byrådet om at få det til at ske. Vi har kæmpet meget for at få bygninger ned i højde, og nu skal vi fremadrettet være mere hårde til at slå ned på de ting,« siger Jan Ravn Christensen.

»Vi skal blive bedre til at bygge i oplandet og udnytte kvadratmeterne bedre. Det næste bliver så, at vi kommer til at give afkald på andre kvaliteter, hvis vi ikke bygger nogenlunde tæt,« siger Jan Ravn Christensen (SF).

Det er ifølge Jan Ravn Christensen vigtigt, at Aarhus Kommune forsøger at brede byggerierne ud, men samtidigt skal man dog passe på specielt én vigtig ting.

»Vi skal blive bedre til at bygge i oplandet og udnytte kvadratmeterne bedre. Det næste bliver så, at vi kommer til at give afkald på andre kvaliteter, hvis vi ikke bygger nogenlunde tæt.«

Tre store greb

For næstformand i i Teknik og Miljø Steen Bording Andersen (S) er der stadig forbedringer at spore i Aarhus Kommunes byudvikling.

»Kan vi gøre det bedre? Ja, det kan vi godt i form af helhedsplaner, og det har vi også sat fokus på i vores nye budgetvedtagelser. Det gør, at borgerne bliver inddraget tidligt i planerne for deres område, og på den måde kan vi i samarbejde med borgerne bibeholde identiteten i et område,« siger han.

»Vi skal have tre greb: vi skal have helhedsplaner, vi skal have byggerier i oplandet, og så skal vi sørge for, at der bliver bygget 25 pct. Almenboliger. Det er ret store greb, men det vil sikre en bedre byudvikling,« siger Steen Bording Andersen (S).

Kommunens Teknik og Miljø-udvalg har lagt udviklingsområder ud i oplandet, hvor der nu skal satses på almenboliger. Ifølge byrådsmedlemmet, er der nemlig en bekymrende udvikling i gang.

Rådmanden har fremlagt en plan for udvikling i oplandet, hvor der nu skal satses på familieboliger og på lange stræk bakker Socialdemokraterne op om planen. Ifølge byrådsmedlemmet, er der nemlig en bekymrende udvikling i gang.

»Vi ser en dybt bekymrende udvikling, hvor familier med lav eller mellemindkomster f.eks. sygeplejersken, pædagogen eller sosu-medhjælperen ikke har råd til at bo i vores kommune, og hvis det sker, kan konsekvensen blive, at de tager job et andet sted. Et greb andet greb til at fastholde disse grupper er at bygge almene boliger,« siger Steen Bording Andersen og tilføjer:

»Vi skal have tre greb: vi skal have helhedsplaner, vi skal have byggerier i oplandet, og så skal vi sørge for, at der bliver bygget 25 pct. Almenboliger. Det er ret store greb, men det vil sikre en bedre byudvikling.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen