Præsteklumme: Om vindkraft, pinse og Helligånd

Artiklens øverste billede

Der er noget vildt imponerende ved en vindmølle. Tænk, at vinden får de kæmpestore vinger til at dreje rundt og give energi. Og tænkt, at flere møller til sammen kan give strøm til en helt by.

Helligånden bliver nogen gang sammenlignet med vinden. For vi kan ikke se hverken Helligånden eller vinden – men virkningen af vinden og Helligånden kan alligevel både ses og mærkes.

Cykler du en tur i med- eller modvind, er du ikke i tvivl om, hvad vej vinden blæser. Er du ved vandet en stormvejrsdag kan du opleve de voldsomme kræfter, vinden har i sig. Præcis lige så stærke kræfter, som de kræfter, der som sagt får møllens vinger til at dreje og give os energi.

Den første pinse blev Jesu disciple sat i bevægelse og fik energi af Helligånden. Fra da af brændte de for at give påskens budskab videre: At livets og kærlighedens kræfter er de stærkeste. Og de, der hørte på disciplene blev bevæget af Helligånden, og tog budskabet til sig.

Siden da har Helligånden givet mennesker kræfter og mod til at fortælle netop dét budskab videre. Og Helligånden har bevæget dem, der har hørt budskabet, så det stadig kan give nyt mod, nye kræfter, ny energi også til os der hører det nu.

At have store kræfter i sig – at sætte i bevægelse - at give energi. På de tre punkter ligner vinden og Helligånden altså hinanden.

Så kom, forårsvind og Helligånd, og lad det blæse med stærke kræfter og nyt mod! Til hele byen - og til hver eneste af os…

Glædelig pinse!




Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen