Tæt på hver femte aarhusianer har nu fået den første corona-vaccine

41 nye smittetilfælde søndag, hvor lørdag bød på kun 15 nysmittede

Artiklens øverste billede

Mere end hver sjette aarhusianer er nu corona-vaccineret med det første stik, viser de seneste tal fra Aarhus Kommune.

Helt præcist drejer det sig om 17 procent eller 59.740 borgere i Aarhus kommune, der har 352.273 indbyggere.

Når det gælder begge stik med de tilgængelige vacciner, så er 8,1 procent eller 28.618 borgere i mål.

Søndagens opgørelse viser desværre 41 nye smittetilfælde - mod lørdagens blot 15 nysmittede, der var det laveste siden den 11. april, hvor tallet var 11.

Ser man tilbage på de seneste to uger, så toppede onsdag den 21. april med 79 nye smittetilfælde.

Sognene Ravnsbjerg og Gellerup er fortsat tvangslukkede, fremgår det af dagens opgørelse fra Aarhus Kommune.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen