Præsteklumme: Empati og sjælesorg

Artiklens øverste billede
Niels Sander Wienke.

præsteklumme "Hvor empatisk er du på en skala fra 1 til 10?" Sådan blev jeg engang spurgt til en jobsamtale. Jeg tøvede et øjeblik, for hvad skal man egentlig svare på sådan et spørgsmål? Alt under 10 er vel for ringe? Selvsikkert gav jeg mig selv et stort 10-tal, for man skal jo da ikke sætte sit lys under en skæppe. Jobbet fik jeg aldrig, og spørgsmålet var dumt, men måske var mit svar også dumt? For er topmålet af empati nødvendigvis værd at stræbe efter?

Empati eller mangel på samme kommer i mange former. Den værste, givetvis en 1'er på ovennævnte skala, er ligegyldigheden, hvor man koldt og afstumpet glider af på andres sorg og lidelse. Den har intet med mig at gøre, siger man til sig selv og vender ryggen til. I den anden ende af skalaen finder vi den over-empatiske, som med stort engagement giver sig til at hulke med, så den, der i første omgang bar på sorgen, næsten må føle sig berøvet. Helt skørt bliver det, når sorgen slet og ret udliciteres til professionelle fagfolk, såkaldte grædekoner, som mod betaling hulker og jamrer ved dødslejet; det er heldigvis ikke skik og brug her til lands.

Alt med måde. Det gælder således også om empati. Det ved sygeplejersker og psykologer alt om. Med for megen empati bliver man over-følsom, men med for lidt bliver man ukærlig. Den balance er vanskelig.

En vigtig del af præsters arbejde er det, der hedder sjælesorg, det vil sige omsorg for sjælen. Egentlig er sjælesorg noget, vi alle kan hjælpe hinanden med. Pejlemærket for god sjælesorg er en behersket empati, hvor man først og fremmest lytter. Jobs Bog i Bibelen er også et studie udi sjælesorg. Det er en lang klagesang om, hvorfor så megen ulykke skal ramme den retskafne Job. En andens klagesang skal man ikke rette i, men man skal heller ikke give sig til at synge med. Nej, en klagesang skal høres. Således siger Job til sine velmenende venner, som ellers er fuld af gode råd: "Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig". At være empatisk på den gode måde er at lytte opmærksomt – med indlevelse, forståelse og respekt for, at vi hverken skal spejle eller fjerne andres sorg og pine. Vi skal lytte. Husk i øvrigt, at du altid kan kontakte en præst og bede om sjælesorg.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen