Ungdommen nu til dags

Artiklens øverste billede
Maja Søgaard Blokager.

præsteklumme For nyligt udvekslede jeg barndomsminder med en ældre kvinde, der fortalte om sin barndoms fritid, hvor hun skulle hjem og samle sten på marken. Jeg selv så tilbage på min barndom på pigeværelset, hvor jeg sad og lyttede til hjemmelavede mix tapes på min kassettebåndoptager, når jeg kom fra skole. Dengang sluttede ens sociale liv med skolekammeraterne, stort set når man forlod skolegården. Sådan er det ikke mere. Nu er man "på" konstant, og hvad der foregår i skolegården, fortsætter i det uendelige online – og dét både på godt og på ondt, skal jeg hilse og sige fra mine konfirmander igennem tiden.

Med tanke på tidligere generationer kan man dog i det store hele godt fristes til at mene, at ungdommen har det så godt her i 2021. Som præst oplever jeg derimod i disse corona-tider mange former for mistrivsel blandt de unge.

Den anden dag bad jeg mine konfirmander fortælle mig lidt om deres liv under corona. Nogle behøver slet ikke at åbne munden, for jeg kan næsten se deres firkantede øjne efter månederne foran skærmen. Der er så mange demotiverende omstændigheder i deres tilværelse lige nu; de har savnet deres venners fysiske nærhed, de har ikke kunnet gå til sport – ja, de har endda savnet konfirmationsforberedelsen! Alt i hverdagen er forandret, og når selv deres lærere logger for sent på til onlineundervisningen, er det svært at holde fanen højt.

Så godt har de unge det altså heller ikke pt., og det er til dels også de moderne tiders skyld.

Men hvad gør vi ved det? Et menneske, som jeg netop på grund af corona taler jævnligt med, sagde forleden denne sætning: "Hvis livet var et computerspil, så tror jeg efterhånden, at jeg har fundet snydekoderne." Selvom jeg ikke har forstand på computerspil, så forstod jeg dog godt meningen: nemlig at livet kan være svært og fuld af forhindringer, men vi skal finde de smuthuller, så vi kan komme helskindet igennem tilværelsen.

Lad os være der for de unge og lad os hjælpe dem med at finde livets snydekoder. Lad os blandt andet inspirere dem til igen at udfolde livet i fysisk nærhed, når det for alvor atter er tilladt. På den måde tror jeg, at vi giver dem et bedre fundament at stå på i denne problematiske tid.

Lad os også til slut håbe, at de unge – og alle vi andre – så nogenlunde kan få vores vante hverdag tilbage snart, for vi trænger til den!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen