Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Det er ikke i orden at udstykke jorden i Hjortshøj

Artiklens øverste billede
Andelssamfundet i Hjortshøj.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) har lavet et udkast til en boligudviklingsplan. Målet er at udstykke 3.600 parcelhusgrunde de næste ti år for at undgå, at børnefamilier flytter fra kommunen, siger han til Lokalavisen Aarhus onsdag den 7. april. Han har foreslået, at Andelssamfundet i Hjortshøj skal afgive 16 hektar af de 20 hektar jord, de har forpagtet og drevet økologisk landbrug på i 29 år. Samme jord bliver brugt som rekreativt område af mange af byens borgere.

Andelssamfundet har i lang tid været interesserede i at købe jorden og har forhandlet med kommunen om mulighederne. Forhandlingerne er nu stoppet, fordi Bünyamin Simsek hellere vil udstykke 70 parcelhusgrunde til en pris, som er langt højere, end hvis de solgte jorden som landbrugsjord. Jeg ved ikke, hvad prisforskellen er, og måske er forskellen ikke interessant.

Moderne økonomer vil ikke kun se på her og nu-prisen. De vil inddrage andre faktorer, som social trivsel, miljø, sundhed, energiforbrug, livsværdi, æstetik, kreativitet og etik. Og så har vi et helt andet regnestykke. Hvor det ikke er usandsynligt, at det, på længere sigt, bedre kan betale sig at sælge de 16 hektar til Andelssamfundet.

Mange undersøgelser viser, at det, der især tiltrækker børnefamilier, er, at de kommer tæt på naturen, at der er rekreative områder, og at de bliver en del af et fællesskab med muligheder for at lave noget sammen. Mange kommuner har været fremsynede og prioriteret børnefamiliernes ønsker højt i deres boligudviklingsplaner. Og det har de ikke fortrudt.

Jeg og min familie har boet 30 år i Hjortshøj, ikke i Andelssamfundet, men på Hjortshøj Stationsvej. I debatten om landbrugsjorden oplever jeg, at nogle forsøger at opsætte en modsætning mellem Andelssamfundet og vi andre i Hjortshøj. Den slags forenkling med dem og os, passer ikke på Hjortshøj. Vi er én by. Selvfølgelig er der nogle, som aldrig kunne finde på at bo i Andelssamfundet og andre, der vil korse sig, hvis de skulle bo i et parcelhus i byen. Det er jo den slags uenigheder, der giver liv. Tonen skal være sober.

Det støder mig og mange andre, når Bünyamin Simsek siger, at vi bare sidder med korslagte arme i Hjortshøj, og at vi vil have tingene, som de altid har været. Og når det er tilfældet, vil han foreslå, at vi flytter til Ringkøbing.

Det er ikke i orden at sige den slags til de mange hundrede, der også før Andelssamfundet kom til byen, i demokratiets og fællesskabets navn lavede og laver et stort frivilligt arbejde for byen.

Der er for eksempel de mange ældre, som igennem flere år afholdte 'Pensionaden' for andre pensionister. En fest for hele byen med musik, dans, loppemarked med mere.

Det er ikke i orden at sige det til vores lokale gartner Ib, som, uden at sige det til nogen, en morgen havde fyldt hele byen med blomster.

Det er ikke i orden at sige det til den håndfuld ældre mænd, der opsætter flagallé i hele byen.

Det er ikke i orden at sige det til den gruppe, der et par gange om året går rundt i hele byen og samler affald.

Det er ikke i orden at sige det til de mange mennesker, som i flere år frivilligt har indsamlet 1,7 millioner til vores kommende multihus.

Det er ikke i orden at sige det til Andelssamfundet, som giver os muligheder for at sove i shelter, se på deres mange kyllinger, geder, køer, købe friskt brød i deres butik og tøj og bøger i deres genbrugsbutik og meget mere.

Det er ikke i orden at sige det til mennesker, der gennem 30 år har arbejdet for at bidrage til energibevidsthed, fællesskab og bæredygtighed.

Det er overraskende for mig, at ordene kommer fra venstremanden Bünyamin Simsek, der har et liberalt menneskesyn, der jo går ind for frihed og fællesskab. Som der står i Venstres principprogram:

"Når det enkelte menneske får størst mulig frihed, til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest."

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen