Politiet dropper sigtelse mod voldsmistænkt Kilebo-medarbejder

Efterforskningen mod den voldsanklagede medarbejder, som hele Kilebo-skandalen startede med, er lagt ned. Det forundrer mor og landsformand i handicaporganisation

Artiklens øverste billede
Portræt af Anita Frichot i og ved hendes hjem i Odder, hendes 22-årige svært handicappede søn er gentagende gange været udsat for vold begået af en bestemt medarbejder på den institution, han bor på.

Da Lokalavisen Aarhus i sommeren 2020 begyndte at afdække en række stærkt kritisable forhold på bostedet Kilebo i Tilst, startede det hele med en anonym indberetning fra en medarbejder, som fortalte om en kollega, der udøvede vold mod beboeren Sebastian, og at ledelsen på stedet vendte det døve øre til.

Moren til Sebastian politianmeldte forholdet, og det samme gjorde Aarhus Kommune senere.

Men der bliver ikke nogen straffesag ud af det, fortæller Østjyllands Politi, som har nedlagt efterforskningen og droppet sigtelsen mod den mandlige medarbejder.

"Vi har standset efterforskningen, da vi ikke har fundet bevis for, at der er skulle være sket en overtrædelse af straffeloven," skriver politiet i en mail til Lokalavisen Aarhus og oplyser, at der er blevet klaget over den afgørelse til Statsadvokaten, som har vurderet sagen og er enig med Østjyllands Politi i, at den ikke skal forfølges yderligere.

Østjyllands Politi ønsker ikke uddybe efterforskningsforløbet, eller hvad der ligger til grund for beslutningen.

"Meget forundret"

Afgørelsen fra ordensmagten undrer dog både moren til Sebastian, Anita Frichot, og Anni Sørensen, landsformand for Lev, der er interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.

"Det kan jeg ikke forstå. Med det, jeg hører om, hvad der findes af dokumentation, billeder, beretninger fra bekymrede medarbejdere og pårørende, er jeg meget forundret, og jeg håber, at man vil genoverveje, om der ikke er tilstrækkelig tvivl og grundlag for at kigge på det igen," siger Anni Sørensen, der selv bor i Aarhus og er mor til en ung mand med udviklingshandicap.

Anni Sørensen understreger, at hun ikke har indsigt i politiets efterforskning og vurdering, men hun mener, at den ulykkelige sag fra Kilebo underbygger et generelt problem.

"Sagen med Sebastian er et godt eksempel på, hvordan en kommune ikke skal agere ved at lukke sig om sig selv og undersøge sig selv, men den er også et eksempel på den kæmpe ulighed, vi oplever i forhold til retssystemet og mennesker med vidtgående handicap."

Hun henviser til flere undersøgelser, der har vist, at sager med overgreb eller overfald på mennesker med handicap sjældent fører til tiltale eller domsfældelse.

"Der bliver rejst langt færre sigtelser og tiltaler, og når man endelig rejser tiltale, er det rigtig vanskeligt at få fortalt, hvad en person som eksempelvis Sebastian, der ikke har et verbalt sprog, har oplevet. Retssystemet er også dårligt til at inddrage hans støttepersoner som hans stemme. Vores retssystem tager slet ikke nok hensyn til mennesker med vidtgående handicap. Selvom mennesker i botilbud har mellem fem og syv gange større risiko for vold eller seksuelle overgreb, så bliver der rejst tiltale i langt færre sager end for normalbefolkningen. Så de er så at sige 'dobbelt ramt' i forhold til udsathed og til at opnå retfærdighed i retssystemet," forklarer landsformanden.

Uden retssikkerhed

Den samme følelse står Sebastians mor, Anita Frichot, tilbage med.

"Det stemmer overens med vores oplevelse af politiets noget tøvende tilgang til efterforskningsarbejdet af vores søns sag, hvilket vi har oplevet som manglende interesse, og at sager som vores søns er 'for bøvlet' for politiet at hitte rede i. Politiets efterforskning har end ikke afklaret, hvem der skrev den anonyme underretning. Kan man så påstå, at alle relevante vidner er blevet afhørt," spørger Anita Frichot retorisk.

Når hun læser undersøgelserne om den manglende retssikkerhed for svært handicappede borgere, så kan hun ikke lade være med at få den tanke, at Østjyllands Politi ikke har haft de rette kompetencer til at forfølge en sag som hendes søns.

"Det finder jeg meget uheldigt. For det stiller borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser som min søn uden retssikkerhed. For hvis du ikke har noget talesprog, eller du ikke lever op til de forventninger, retssystemet har til, hvordan vidneforklaringer afgives, så har du tilsyneladende ingen sag," siger Anita Frichot.

Video i Mariager

Som endnu et eksempel på uligheden nævner hun en sag fra Mariager, hvor en medarbejder i februar blev dømt for at slå en beboer på et botilbud. Men ifølge anklageren i sagen skyldtes dommen udelukkende, at der var videobevis, og det er ifølge Sebastians mor et tydeligt bevis på uligheden, at der skal video på bordet for at få retfærdigheden.

Det er Anni Sørensen enig i.

"Det er simpelthen så ulige, som det kan være. Det kan ikke passe, at man skal have hånden på kogepladen eller videooptagelser, før politiet vil rejse tiltale. Politiet skal blive dygtigere til at lytte til de mennesker, der er rundt om den forurettede. Pårørende, fagpersoner og medarbejdere. Sebastian har ændret adfærd. Det er også et sprog. Ikke verbalt, men et vigtigt sprog."

Aarhus Kommune oplyser per mail, at man tager til efterretning, at politiet har lukket sagen, og påpeger, at at man er i fuld gang med at implementere en stor rekonstruktionsplan for Kilebo.

Man ønsker desuden ikke at fortælle, hvilken betydning sagen og dens efterfølgende afslutning har fået for den pågældende medarbejders ansættelse i Aarhus Kommune.

Læs også

Del artiklen