Smukfest fortsætter forberedelserne af årets festival og præsenterer 10 nye navne

Skanderborg Festivalklub arbejder ufortrødent videre med planlægningen af årets festival

Artiklens øverste billede
Northside 2016, Velvet Volume. (Ivan Riordan Boll/POLFOTO)

Hvad har Jung, HUGORM, Johnny Madsen Band, Gilli, Bersærk, Icekiid, Velvet Volume, The Powls, HandsDown og Brian Downey's ALIVE and DANGEROUS tilfælles? Jo, Smukfest har netop afsløret at de alle skal optræde i bøgeskoven til august, hvis altså festivalen får lov til at løbe af stablen.

Sådan skriver festivalen selv om de ti nye navne:

"Jung har haft fart på, siden de i 2020 udgav deres debutalbum, Blitz, med flotte anmeldelser, og i marts 2021 vandt de fem gaffa-priser. Det danske Band HUGORM bestående af Simon Kvamm, Árni Bergmann og Morten Gorm. På under et år har Hugorm udgivet en EP, to singler, et album og er blevet signet hos Warner Music. I januar 2020 udgav de deres debut-EP, 'FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT', og i oktober 2020 kom deres første album 'KOM VI FLYGTER', som blev modtaget godt af anmelderene.

Johnny Madsen Band, Har år efter år været i stand til at begejstre det store publikum med en helt særlig sans for at spille blues, boogie og rock´n´roll. Rapperen Gilli vender retur til Smukfest 2021. Han er den mest streamede artist i Danmark, hvor han med et bagkatalog der byder på hits som 'Vai Amor' og 'Tidligt op' har fået titlen som kongen af dansk hiphop på Spotify. Sammen med Branco vandt han til Danish Music Awards i november prisen for bedste album. ICEKIID præsenterer en helt ny og uprøvet genre inden for dansk musik. Han er et af de mest alsidige musiktalenter, vi har i dansk musik lige nu. Bersærk.har med deres intense og energiske liveoptrædender, og medrivende, dansksprogede tekster, indtaget spillesteder landet over.

Trioen Velvet Volume, der består af de tre danske søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi er især kendt for deres energiske koncerter og deres intense fremtoning på scenen. The Powls vender tilbage Smukfest i 2021, hvor de stopper deres 'The World is enof tour' i Bøgeskoven. De er et storskrydende rock-comedy-orkester, som gennem de sidste 30 år har raspet og grovslebet deres show. The Powls har det som et erklæret mål, at skabe fest og gang i den, hvor end de kommer frem - også på Smukfest.

Et mix af country, blues-rock, tex-mex, roots og americana musik beskriver HandsDown, rigtig godt. Sidst men ikke mindst har vi Brian Downey's ALIVE AND DANGEROUS. Sammen med bassisten og sangeren Phil Lynnott var trommeslageren Brian Downey den eneste anden konstant i legendariske Thin Lizzy, der i årene mellem 1969 og 1983 blev et af klodens største og stærkeste rockbands. Med Alive & Dangerous hylder Brian Downey såvel sit gamle band som deres store livealbum af samme navn fra 1978. Downey er i det nye band i hårdtrockende selskab med guitaristerne Phil Edgar og Brian Grace. Bag mikrofon og bas – og dermed med den hårde tjans at leve op til Phil Lynnotts styrke som frontfigur – finder man Matt Wilson."

Smukfest sikret økonomisk støtte

Tidligere på ugen kom det ud, at arrangørordningen, der efterhånden findes i flere afskygninger rundt omkring i Europa, er blevet vedtaget i Danmark. For Smukfest er det en stor lettelse, da ordningen sikrer, at man kan fortsætte forberedelserne af en forsvarlig Smukfest 2021 i forvisning om, at der er et økonomisk sikkerhedsnet, hvis det senere viser sig nødvendigt at aflyse.

"De danske festivaler har nu et økonomisk sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi bliver nødt til at aflyse. Nu fortsætter vi med den ansvarlige planlægning i troen på, at alt det, der kan afholdes, skal afholdes i den danske festivalsæson 2021. For selvom vi er meget glade for den økonomiske opbakning, så slår det selvfølgelig ikke den helt koloenorme glæde, det ville give os at afholde en magisk Smukfest," siger talsmand Søren Eskildsen.

bo

Læs også

Del artiklen