Smukfest har søgt om mest af alle

Flere lokale foreninger håber at få penge for aflyste arrangementer. Nogle har allerede fået pengene

Artiklens øverste billede
Smukfest har søgt Staten om godt 65 mio. kr. som kompensation for den aflyste festival i 2020. Arkivfoto: Per Bille

Der kan nu sættes tal på, hvilke beløb de lokale foreninger har søgt Staten om efter at have været ramt af nedlukning i forbindelse med coronanedlukningen. Det er Ekstra Bladet, der via agtindsigt har fået tallene fra Erhvervsstyrelsen.

Skanderborg Festivalklub, der arrangerer Smukfest, har søgt flest penge af alle i hele landet, nemlig 65.890.357 kr.

"Det ansøgte beløb dækker de afledte omkostninger ved aflysningen af festivalen 2020. Det er omkostninger ved det allerede udførte arbejde op til aflysningen og personaleomkostningerne," skriver talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen, til Ekstra Bladet.

Skanderborg Håndbold har søgt om 15.165 kr., mens Sølund Musik-Festival har søgt om 2.870.127 kr. Begge ansøgninger er ifølge Ekstra Bladets oplysninger under behadling.

Hørning Puls har fået 58.289 kr., mens outdoor365 i Ry har fået 335.275 kr.

Læs også

Del artiklen