Præsteklumme: Se dagens lys

Artiklens øverste billede
Signe Høg.

præsteklumme Hvert familiemedlem indtager sin vante plads i sofaen eller på kontorstolene. Skærmenes kolde lys afslører vinterblegheden. Ja, alt er så farveløst, så ensformigt i denne tid. I øjeblikket kan vi, der deler husstand med nogen, måske huske at prise os lykkelige over, at vi har fået netop det, vi så længe har sukket efter: Nærvær, tomme kalendere i weekenden og en stille og rolig, forudsigelig gentagelse af vort daglige liv. For det plejer vi jo at slå et slag for, ikke sandt? –Nærværet og gentagelsen!

Men så spørger husets teenager, om vi ikke kan finde en bog på husets egne reoler, der egner sig til en boganmeldelse. Da valget falder på Svend Åge Madsens 'Se dagens lys', åbner nærværet mellem generationer for nye perspektiver. Dystopien, der greb os andre, da vi læste Svend Åge Madsens skildring af en verden, der vil gøre sig fri af gentagelser, forudsigelser og sårbarhed, udfordres. Madam Datam, der sørger for, at den der tager sin natpille næste morgen vågner op til en ny familie, en anvisning på job og ikke mindst nye oplevelser, synes djævelsk tillokkende for nutidens unge, der for tiden giver afkald på efterskoleophold, gymnasiefester, fritidsinteresser eller øvrigt samvær.

"Er Madsens tidsmaskine i virkeligheden ikke blevet lidt relevant", spørger teenageren, der nok kan se følgende i øjnene: Ungdommen misser ikke bare noget, der har éngangskarakter: Kontoen for sociale relationer, som de siden skal leve af, bliver for tiden endnu mere slunken. Måske forblindet af skærmes lys, fristes vi af en maskine, der hjælper den unge generation, hvis tendens til ensomhed i forvejen slår rekorder: Ja tak til at få brudt ensomheden og ensformigheden. En sikkerhed for, at der er brug for en i et retfærdigt system.

Men kærlighed opstår mellem to mennesker i romanen og får systemet til at bryde sammen. Den historie, vi skriver sammen i denne tid, er en fælles erkendelse af, at vi er sårbare, afhængige af og forpligtede på hinanden. Ved vielser i kirken lyder Paulus' ord, som gælder alle nære forhold mellem mennesker: "Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd." Fuldkommen betyder ikke perfekt men at være helhjertet. I denne virkelige verden, forudsigelig som uforudsigelig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.