Jacob Holm.

Jacob Holm.

Præsteklumme:

Fremtid, fremtid luk dig op

Af
Jacob Holm

sognepræst i Fredenskirken

præsteklumme Hvordan ser nærmeste fremtid ud? Lukkes der op? Må vi tage på ferie i udlandet? Må vi møde nye mennesker i sommerferien? Spørgsmål som disse reagerer vi ret forskelligt på. Nogle af os bliver trætte og lidt desillusionerede, hvorfor begrænser corona os i alt? Er corona ikke nærmest blevet vores skæbne, som vi ingen frihed har over for?

Andre bliver mere håbefulde. Det ordner sig, forsikrer de, der skal nok lukkes op, lige om lidt. Og ellers må vi gøre det, vi kan i det nære, gøre vante ting anderledes; gå en ny rute, hvor vi bor, spille et nyt spil, vi aldrig har spillet før, vinke til genboen eller søge noget nyt på anden måde.

Hannah Arendt skriver et sted i sit filosofiske hovedværk Åndens liv om, at vi som mennesker har en frihed til at tænke og handle. Tanker er frie, vi kan udskyde en handling, tænke os om. Dét, vi tænker og gør hver især, kan ikke sættes på nogen formel, det er aldrig blot en kæde af gentagelser. Derfor er tanken, såvel som viljen, inderst inde fri, selvom den afgrænses og lever af noget andet. Noget helt nyt opstå hele tiden: Vi får en idé eller en tanke, vi ikke havde før. Spontant gør vi noget, vi ikke havde forudset. Alt ligger ikke i kortene, pludselig er der en åbning.

Dette tankesæt har præget vesterlandsk kultur med kristendommen. Fra tidlig tid stod det over for et østligt inspireret tankesæt, hvor mekanisk årsag-virkning (karma), menneskets ufrihed over for skæbnen og tilværelsen som en lang række af gentagelser, stod i centrum. Her kan noget nyt i bund og grund ikke ske, ligesom det jeg tænker og gør er bundet til kæden af det, jeg tidligere har gjort eller tænkt.

Vi har lige haft påske. Vi har fejret, at nyt opstår af intet, at Gud skaber ud af intet, lader liv stå op af døde.

Det er ikke tilfældigt, at vi har spist påskeæg hen over påsken. Ægget var oprindelig et tegn på frugtbarhed og forår, hvor noget helt nyt bryder frem. Med kristendommen bliver ægget samtidig et billede på graven, der ikke kan spærre livet inde; lidt ligesom en kylling pirker hul på skallen og ser liv og fremtid for sig.

Gud, hvor vi håber, at vi snart kan krybe helt ud af vores corona-skal. At fremtiden – også den nære – lukkes op for os.

Publiceret 08 April 2021 03:00