Foto: Adobe Stock

Mand blottede sig foran børnehavebørn

En pædagog anmeldte i dag kl. 10.41, at en mand havde blottet sig foran hende, mens hun var på tur med en flok børnehavebørn i Marselisborgskoven.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Episoden fandt sted ved Strandvejen syd for Aarhus. Politiet oplyser, at børnene formentlig ikke opdagede blotteren.

Østjyllands Politi har patruljeret i området, men har ikke fundet manden.

Til Ekstra Bladet fortæller politiet, at den kvindelige pædagog så manden stå og onanere foran hende, men hun mener ikke, at børnene nåede at opfatte noget, før han hurtigt forsvandt.

Politiet beder eventuelle vidner om at tage kontakt på 114.

Mandens beskrives som:

  • +60 år
  • Iført sixpence-hat
  • Cowboybukser
  • Kørte på sort herrecykel med et hvidt net bagpå

jg

Publiceret 06 April 2021 13:12