Foto: AUH

Foto: AUH

Dagens corona-tal:

Smittetallet tager et godt dyk igen

Fald i antallet af smittede det seneste døgn

Fredag tog smittetallet i Aarhus et gevaldigt hop til 40 - størst antal smittede aarhusianere siden medio januar.

Der blev dog også testet rekordmange (næsten 180.000) i Danmark, og som bekendt vil der blive fundet flere smittede, jo flere der bliver testet, og positivprocenten holdt sig på det samme lave niveau, som den har været den seneste tid.

Lørdag er antallet af smittede i Aarhus igen faldet. Denne gang til 28. Lidt under 170.000 er blevet testet i Danmark.

Værst ramte postdistrikt er Tilst med en incidens (antallet af nye smittede per 100.000 de seneste syv dage) på 86. Dernæst følger Brabrand (85), Viby (68) og Åbyhøj (63).

Hele Aarhus Kommune har en incidens på 43. Den seneste uge er i alt 153 aarhusianere konstateret smittet.

På landsplan er 394 personer konstateret smittet, og positivprocenten er dykket fra 0,34 til 0,24.

0 personer er døde med corona, og antallet af indlæggelser er det seneste døgn faldet med fire til i alt 211. 33 på intensiv, og 21 i respirator.

ddp

Publiceret 06 March 2021 14:30