14 er det seneste døgn blevet testet positiv for covid-19 i Aarhus Kommune.

14 er det seneste døgn blevet testet positiv for covid-19 i Aarhus Kommune. Arkivfoto: Rune Borre Jensen/Region Midtjylland

Dagens coronatal:

14 smittede det seneste døgn i Aarhus

Antallet er nysmittede med covid-19 i Aarhus fortsætter med at være på et lavt niveau

For fjerde dag i træk er der i løbet af et døgn registreret under 20 nysmittede med covid-19 i Aarhus Kommune. Det seneste døgn er der registreret 14 nye tilfælde, og det betyder, at incidensen, der dækker over antallet af nysmittede per 100.000 indbyggere den seneste uge, fortsætter med at ligge på 33, ligesom det var tilfældet mandag.

Det fremgår af den daglige oversigt på Aarhus Kommunens hjemmeside.

Det er fortsat områderne Brabrand, Tilst og Åbyhøj, der stikker ud med de højeste smittetryk, hvor sidstnævnte område har en incidens på 86, hvilket er det højeste i kommunen.

På landsplan er der det seneste døgn registreret 532 nye tilfælde ud af de 128.482 prøver, der er blevet foretaget.

I løbet af det seneste døgn er der fire personer, som er døde med covid-19.

I Region Midtjylland er der 19 personer indlagt heraf seks på Aarhus Universitetshospital, hvilket er to færre end mandag.

jwh

Publiceret 02 March 2021 15:08