Sanne Norman var glad for endelig at kunne byde kunderne indenfor igen.

Sanne Norman var glad for endelig at kunne byde kunderne indenfor igen. Foto: Privatfoto

Corona-åbning:

Glade kunder stod i kø det meste af dagen

Living by Norman i Højbjerg blev mødt af glade kunder hele dagen i går

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

åbning Ejeren af Living by Norman i Højbjerg, Sanne Norman, var et stort smil hele dagen i går, da hun endelig efter to måneders nedlukning atter kunne slå dørene op til sin lille butik, der blandt andet sælger tøj og sko.

Hun har længe glædet sig til dagen, og det samme har kunderne. Fra hun slog dørene op mandag, til hun lukkede igen, havde hun mere eller mindre kunder i kø udenfor.

"Det var som forventet. Folk havde svært ved at holde sig hjemme. Alle kunderne var så søde, og selv om de skulle stå i kø udenfor, så var alle positive, og der var en dejlig stemning. Jeg havde sat noget tøj frem på nogle stativer, som de kunne kigge på, og jeg gik ud med lidt chokolade til dem i ventetiden," siger Sanne Norman, der må have fire kunder inde i sin butik ad gangen.

Tilfreds med dagen

Hun kunne godt mærke, at kunderne ikke havde været ude at shoppe i lang tid, og at det var mange af hendes faste kunder, der lagde vejen forbi biksen. Hun var bestemt tilfreds med dagens salg.

"Jeg stod ved kassen næsten hele dagen, og min butik er jo så lille, at jeg sagtens kan smalltalke med kunderne og lave sjov og ballade. Vi hyggede os alle sammen, og det var dejligt. Nu er jeg spændt på, hvordan resten af ugen går," siger Sanne Norman med smil i stemmen.

Publiceret 02 March 2021 09:26