Tys Tys er rykket i større lokaler.

Tys Tys er rykket i større lokaler. Foto: Pressefoto

Tys Tys:

Danmarks ældste sexbutik flytter til nye lokaler

Tys Tys rykker i lokaler på hjørnet af Paradisgade og Nørregade

sex Den gamle sexshop har haft et godt år i 2020. Ikke bare på trods af corona men netop på grund af den, lyder det fra virksomheden i en pressemeddelelse.

Der har nemlig været en stor stigning i salget af sexlegetøj hos den lille butik, der af den grund nu er vokset ud af de små lokaler.

"Selvom den øget efterspørgsel sker på en trist baggrund, er vi selvfølgelig glade for, at flere danskere har opdaget glæden ved sexlegetøj," siger butiksbestyrer Pernille-Louise Lenskjold.

Større sortiment

Siden nedlukningen af samfundet sidste år har Tys Tys oplevet en stor stigning i efterspørgslen på sexlegetøj - både til par og singler.

"Vi har i længere tid haft et ønske om at kunne tilbyde vores kunder et større sortiment af vare, og så vil vi selvfølgelig gerne kunne præsentere dem på en flot og indbydende måde. Det vil de nye lokaler tillade os, da vi får både mere plads og mere lys ind i vores nye butik," siger Pernille-Louise Lenskjold.

De nye lokaler ligger på hjørnet af Paradisgade og Nørregade i Paradisgade 17, et stenkast væk fra den gamle butik.

Paradisgade har en lang historie som en gade med frække fristelser. Allerede i 1967 åbnede den originale sexshop sine døre – og det er den tradition, som den nuværende ejer Christian Adelsparre ønsker at bevare. Om de nye lokaler, siger han:

"Den nye butik kommer ikke til at ligge langt fra den gamle, og på den måde bevarer vi en forbindelse til den fortid og historie som vi, som Danmarks ældste sexshop, ønsker at holde i live."

Den gamle butik vil fortsat fungere som en diskret indgang til sexbio samt swingerklubben for mænd G Club.

cko

Publiceret 01 March 2021 10:25