Royal Copenhagen slår dørene op i en ny butik i Søndergade.

Royal Copenhagen slår dørene op i en ny butik i Søndergade. Foto: Pressefoto

Royal Copenhagen rykker fra Store Torv til Søndergade

Det populære mærke kan nu købes i en ny, stor butik i Søndergade

flytning Efter otte år på Store Torv byder Royal Copenhagen nu indenfor i en ny og stor konceptbutik i Søndergade 74.

En åbning af en større butik har længe været på tegnebrættet hos Royal Copenhagen.

"Vi har i en længere periode haft ønske om at kunne folde Royal Copenhagens brand og sortiment ud i større omfang. Vores nye butik har rammerne for lige præcis dette, samtidig med at vi også har mulighed for at skabe omgivelserne til en ekstraordinær kundeoplevelse gennem events og aktiviteter som vores maler-workshops . Vi glæder os over, at Royal Copenhagen bliver endnu mere synlig i det stemningsfulde og voksende handelsliv i Aarhus," siger Søren Busk, head of retail for Royal Copenhagen i Danmark.

Den nye butik er på næsten 300 kvadratmeter.

cko

Publiceret 01 March 2021 11:00