14 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn i Aarhus Kommune.

14 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn i Aarhus Kommune. Arkivfoto: Rune Borre Jensen/Region Midtjylland

Covid-19:

126 nye smittetilfælde den seneste uge i Aarhus

Det seneste døgn er der registreret 14 nye tilfælde af covid-19 i Aarhus Kommune

Af
Jonas Wrede Hansen

Med 126 nye corona-tilfælde den seneste uge har Aarhus Kommune i øjeblikket et incidenstal på 36, hvilket dækker over nysmittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

Alene det seneste døgn er der blevet registreret 14 nye tilfælde, viser den daglige oversigt på Aarhus Kommunens hjemmeside.

Det er en meget lille stigning i forhold til lørdag, hvor der blev registreret 11 nye tilfælde.

Lørdag var kommunens smittetryk højest i Tilst, men søndag er det igen steget i Brabrand, som nu har det højeste incidenstal på 95, hvilket altså er langt over det gennemsnitlige niveau i Aarhus Kommune.

Dagens oversigt fra Statens Serum Institut viser, at der på landsplan er registreret 463 nye corona-tilfælde i de 151.982 prøver, der det seneste døgn er blevet foretaget.

Tre personer har det seneste døgn mistet livet med corona i kroppen. På hospitalerne er der lige nu indlagt 231 patienter med covid-19, hvilket er en stigning på 14 i forhold til lørdag. Af dem ligger 41 på intensiv, hvor 21 modtager hjælp til at trække vejret.

Publiceret 28 February 2021 14:29