Pressefoto:

Pressefoto: Maxi Zoo

Petworld i Skejby bliver til Maxi Zoo

Ved nytårsskiftet blev den Aarhus-baserede kæledyrskæde Petworld overtaget af Maxi Zoo.

Nu bliver Petworld-butikken på Graham Bells Vej 3 i Skejby til Maxi Zoo. Butikken holder lukket fra 16. februar til 21. februar, hvor den genåbner med 640 kvadratmeter fyldt med foder og tilbehør til hund, kat, fisk, fugl eller gnaver.

Kæledyrsejere og dyreelskere kan i den nye butik se frem til aktiviteter og arrangementer som for eksempel rådgivningsdage med fokus på forskellige kæledyrsemner, fælles gåture og velgørende indsamlinger, der skal være med til at sende en stor portion kærlighed videre til dyr i nød og svigtede kæledyr på landets internater.

Der vil med andre ord være meget mere af alt det, som allerede kendes fra Maxi Zoo's nuværende butikker i Aarhus C, Egå og Tilst, oplyser Maxi Zoo i en pressemeddelelse.

Butikschef i Maxi Zoo Skejby, Rikke Lund Møller.

Butikschef i Maxi Zoo Skejby, Rikke Lund Møller. Pressefoto

"Jeg glæder mig meget til at kunne byde byens borgere velkommen i den nye butik på Graham Bells Vej. Med en helt ny indretning, et optimeret sortiment og ikke mindst en høj service, vil mit team og jeg sigte mod at skabe de gode oplevelser for både to- og firbenede samt dele ud af vores gode råd til de søde kæledyr," siger Rikke Lund Møller, butikschef i Maxi Zoo Skejby.

jr

Publiceret 11 February 2021 13:05