Isen er kun 6 cm tyk på Stadionsøerne i Aarhus.

Isen er kun 6 cm tyk på Stadionsøerne i Aarhus. Foto: Natur & Miiljø, Aarhus Kommune.

Advarsel: Flere vover sig ud på isen, selvom den er alt for tynd

Flere vover sig ud på isen, men isen er slet ikke tyk nok endnu.

Sådan lyder det i et opslag på Facebook fra Natur & Miljø i Aarhus Kommune, der torsdag lavede en prøveboring af isen på Stadionsøerne.

Isen viste sig at være seks cm tyk, og det er langt fra nok til, at Aarhus Kommune vil erklære isen for sikker og slippe skøjteløberne fri. Det kræver en istykkelse på 16 cm.

Stadionsøerne er de eneste søer i Aarhus, som kommunen løbende holder øje med og måler istykkelsen på. Hvis isen når de påkrævede 16 cm, vil der blive opsat skilte ved søerne.

Indtil da opfordres aarhusianerne til at passe på og holde sig fra isen.

jr

Publiceret 05 February 2021 14:50