Andreas Rasch-Christensen.

Andreas Rasch-Christensen. Pressefoto

Folkeskole-ekspert om nedlukning: "Trivslen er ved at være i bund"

Andreas Rasch-Christensen mener, at det går ud over trivslen, når elever modtager fjernundervisning i folkeskolen. De savner simpelthen det at være social med deres kammerater i levende live

Af
Kim Skovrup Andersen

Nødundervisningens anden bølge i de danske folkeskoler har stået på i over en måned nu, og udsigten til at vende tilbage for de ældste elever ser stadig noget uvis ud. 

"Når folkeskoleeleverne fjernundervises, går det ud over deres trivsel, der er ved at være i bund nu. Og vores foreløbige undersøgelser bekræfter blot billedet fra foråret, at eleverne kort sagt savner at gå i skole. Det hele bliver selvfølgelig mere massivt, når alt muligt andet også er lukket ned. De savner særligt deres venner og veninder, men de savner også deres professionelle voksne. Og så savner eleverne egentlig bare det fællesskab, som skolen den udgør," fastslår Andreas Rasch-Christensen.

Han er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College i Aarhus og en af landets førende eksperter på folkeskoleområdet.

Det kan være svært at bevare motivationen for læring, når mor eller far underviser.

Det kan være svært at bevare motivationen for læring, når mor eller far underviser. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

I den forgangne uge holdt han et oplæg for undervisningsministerens politiske følgegruppe for covid-19, hvor temaer som betydningen af skolens fysiske faglige og sociale fællesskaber blev drøftet før og efter nedlukningen.

"Der bedrives rigtig god onlineundervisning, som bliver bedre og bedre, og der sker en masse gode ting, men det kan ikke erstatte de sider, som savnet vedrører," siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, at alle elever er hårdt ramt og udfordret. De yngste savner simpelthen bare nogen at lege med, mens de ældste står overfor en afgangseksamen, som næppe bliver gennemført, som den plejer.

"Der vil være nogle elever, der ligger i risikogruppen for pludselig ikke at kunne få adgang til den ungdomsuddannelse, de drømmer om, og her skal der nok gives nogle dispensationer. Der skal muligvis sløjfes nogle eksamener, mens andre skal fastholdes, for eksamen er stadig, om man kan lide det eller ej, en vigtig træning og vigtigt at kunne. Både når man kommer ind på en ungdomsuddannelse, og i det liv der følger," forklarer forskningschefen og understreger, at eksamenserfaring er vigtigere end karakterer.

Han anbefaler forældre at tage fat i lærere og pædagoger, hvis trivslen og motivationen er ved at blive for dårlig for ens børn.

"Der er professionelle voksne klar til at hjælpe på langt de fleste skoler, og de kender alt andet lige deres elever rigtig godt. Som forælder skal man ikke bekymre sig om ens barns faglige udvikling ved fjernundervisning. Det blev håndteret fint ved den seneste nedlukning, og det kommer det til igen," siger han.

Pædagogiske nødpakker

Når det så er sagt, er der god grund til at hyre ekstra ressourcer, når skolerne en gang bliver genåbnet.

"Jeg er ikke overbekymret, og jeg tror da heller ikke, at der kommer den helt store faglige deroute. Men jeg mener, at man skal være opmærksom på de slagsider, der kan være. Lige som man taler om nødpakker til erhvervslivet som følge af denne her pandemi, så mener jeg også, at man kunne etablere en form for pædagogiske nødpakker," pointerer Andreas Rasch-Christensen.

Forskningschefen er overbevist om, at folkeskolen som institution kommer styrket ud coronakrisen.

"Skulle vi have glemt det, så er vi alle blevet mindet om, hvor vigtig skolen er for eleverne og os som forældre. Og vi ved nu, at den ikke kan erstattes," siger han.

Publiceret 28 January 2021 07:00