Der var diplom og flot pokal til vinderne, og til venstre er det en glad Rami Chaabi, der modtog prisen. Pressefoto

Der var diplom og flot pokal til vinderne, og til venstre er det en glad Rami Chaabi, der modtog prisen. Pressefoto

Håndværkerfirma fra Brabrand vinder fornem pris

MR Byggefirma er et hit blandt brugerne af Danmarks største håndværkersøgeportal, og det er blevet belønnet

erhverv Henover efteråret har håndværkere i hele landet konkurreret om at blive den bedst anbefalede håndværker i deres branche og region. Via søgeportalen Håndværker.dk har kunderne nu kåret vinderne. MR Byggefirma fra Brabrand er kåret som den bedste entreprenør i Region Midtjylland.

Brugerne på søgeportalen Håndværker.dk har vurderet og anbefalet de lokale håndværkere, som de har haft hyret til en opgave. Det har dannet grundlag for konkurrencen Håndværker.dk Prisen 2020, hvor der er fundet 90 vindere fordelt på seks regioner i udvalgte brancher.

Blandt vinderne er MR Byggefirma, som nu kan prale af titlen som Region Midtjyllands bedst anbefalede entreprenør. Indehaver Rami Chaabi er naturligvis glad for prisen og udtaler ifølge en pressemeddelelse følgende:

"Det er et stort skulderklap. Det betyder jo, at det hårde arbejde vi gør for at få tilfredse kunder giver pote. De anbefalinger vi har, er jo fra kunder, der er tilfredse."

Rami Chaabi har også et bud på, hvorfor kunderne er tilfredse:

"Det vigtigste er, at man gør det kunden ønsker, lytter til dem, og udfører kvalitetsarbejde. Vi er også hurtige til at vende tilbage til kunden, og så overholder vi selvfølgelig vores aftaler," fortæller Rami Chaabi.

3100 anbefalinger

Over 3100 anbefalinger er i alt blevet indsamlet undervejs i konkurrencen. Det vækker glæde hos Håndværker.dk, at de gode og servicebevidste håndværkere modtager ros:

"Ligesom de andre deltagere i Håndværker.dk Prisen er MR Byggefirma gået positivt og energisk til værks, og der er tikket mange anbefalinger ind. Det siger noget om, at håndværkerne finder det vigtigt at kunne fremvise anbefalinger fra deres kunder, og så siger det også noget om, at håndværkerne udfører godt håndværk, som kunderne bliver glade for. Den bedste markedsføring, som håndværkere kan få, er anbefalinger fra glade og tilfredse kunder," siger Thorsten Olsen, marketingdirektør hos Håndværker.dk i selvsamme pressemeddelelse.

MR Byggefirma kan vinde ny varevogn, hvis de er heldige at vinde en lodtrækning.

Hovedpræmien blandt vinderne er en spritny Toyota PROACE City-varevogn, som uddeles ved lodtrækning. Lodtrækningen skulle efter planen være foregået i forbindelse med fysiske Håndværker.dk Prisen-fester rundt om i landet, men pga. Corona-restriktionerne er festerne udskudt til det nye år. MR Byggefirma må derfor vente i spænding noget tid endnu.

mj

Publiceret 22 January 2021 09:42