Lene Kofod.

Lene Kofod.

Præsteklumme: Noget om helte

Af
sognepræst Lene Kofod

Frederikskirken

Skåde

præsteklumme Som barn havde jeg særligt to helte, jeg så op til. Den ene var min veninde, Lone, den anden min kusine Hanne. Lone var bare et år ældre end jeg, men havde den eksotiske fordel at være enebarn. Hun havde en hel etage for sig selv i huset i Holbæk. Masser af plads og ingen søskende at bøvle med. Selv var jeg belemret med to storebrødre og et værelse på otte kvadratmeter. Dertil kom, at hun var dygtig til at spille guitar og i øvrigt til alt andet. Jeg så op til hende og ønskede at være som hun.

Min kusine Hanne var to år ældre end jeg. Hun boede på en stor gård på Rødding-egnen. Selv om grisestalden stank rædsomt, levede også hun et mere spændende liv end mit. Min kusine overlevede at få det på kvinders vis, mens jeg forskræmt så til i kulissen. Hun kyssede en dreng bag laden. Jeg var både forfærdet og fuld af beundring over hendes mod og store livsindsigt. Disse piger var mine helte gennem barndommen. Jeg lærte af dem, jeg voksede og fandt min egen vej.

I ungdomsårene blev det engelske band Queen mit store forbillede. Jeg havde samtlige LP'er. Jeg spejlede mig i sangteksterne, som jeg kunne udenad. Det var mig, poesien og de smukke, velgørende toner henvendte sig til. Jeg følte mig set. Jeg var ikke alene. Andre før mig havde haft det på netop denne måde og overlevet det. Der fandtes ikke den sindsstemning, det rette Queen-nummer ikke forløste.

Som voksen har min mor alle dage været min helt. Et ukueligt livsmod og en stædig sønderjysk insisteren på det gode og på ikke at overtænke det, man alligevel intet kan gøre ved, er en evig kilde til inspiration. Gennem svære tider har hun været velsignet med evnen til at holde fast i det positive og meningsfulde i livet. Det er da godt nok en mærkelig verden, siger hun for eksempel om corona. Nå, vi må finde os i det og gøre, som der bliver sagt, lyder hendes selvberoligende mantra.

Nogle helte kender man personligt, andre findes på afstand. Til de sidste hører Dronning Margrethe, Søren Brostrøm, Phillip Faber og fortsæt selv efter egen smag. Både de personlige helte og dem, man beundrer på afstand, er forbilleder at spejle sig i. Helte som udstikker en retning, man kan inspireres og løftes af. Forbedres måske ligefrem. Helte må der til!

Publiceret 21 January 2021 05:00