Coronatest i Aarhus.

Coronatest i Aarhus. Foto: Rune Borre-Jensen, Region Midtjylland.

Dagens coronatal: Flere testede - og flere smittede i Aarhus

Af
Jeppe Rafn

I det seneste døgn har 107 aarhusianere, der har taget en PCR-test i det offentlige, fået konstateret, at de er smittet med coronavirus. Det er lidt flere end i de foregående to døgn, hvor tallet begge dage har været 85.

Statens Serum Institut og Aarhus Kommune oplyser ikke, hvor mange der bliver testet om dagen i kommunen, men på landsplan er der i det seneste døgn testet dobbelt så mange personer (76.463) end søndag (37.818), så dagens smittetal på 107 er efter al sandsynlighed baseret på mange flere testede end søndagens smittetal på 85.

Derudover skal man være opmærksom på, at lyntest ikke tæller med i statistikken fra SSI.

Høj incidens

I løbet af den seneste uge er 31.347 personer i Aarhus PCR-testet for covid-19, og 994 af dem er testet positiv. Det giver en positivprocent på 3,17 og en incidens på 994. Incidensen angiver antal smittede i de seneste syv dage per 100.000 indbyggere, hvilket gør det muligt at sammenligne kommuner uanset indbyggerantal.

Bortset fra Samsø og Morsø har Aarhus Kommune den højeste incidens i Jylland og på Fyn.

De fem postnumre i Aarhus med højest incidens:

Trige: 414

Tilst: 402

Brabrand: 400

Aarhus V: 361

Egå: 333

Publiceret 04 January 2021 14:39