Arkivfoto.

Arkivfoto.

Den Gamle By lukker efter juleaften

Den Gamle By reagerer på de seneste covid-19-restriktioner og lukker ned fra 25. december til 3. januar

Som følge af de seneste covid-19-restriktioner lukker Den Gamle By ned fra 25. december til 3. januar, oplyser frilandsmuseet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at 24. december mellem klokken 10 og 15 er sidste chance for at opleve udendørs jul i Den Gamle By.

Man skal skynde sig i Den Gamle By, hvis man vil nå at opleve museets udendørs juleudstilling.

Man skal skynde sig i Den Gamle By, hvis man vil nå at opleve museets udendørs juleudstilling. Foto: Den Gamle By

”Selvom vi nu lukker Den Gamle By, er dørene stadigvæk åbne,” fortæller museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Man kan tage børnene under armen og gå en tur i dejlige omgivelser, ligesom man stadigvæk kan kigge ind ad vinduerne via de opstillede stiger. Helt gratis. På den måde kan vi give lidt tilbage til de mange gæster, som har støttet os i denne svære tid."

Den Gamle By forventer at åbne igen mandag 4. januar med mindre de nuværende corona-restriktioner forlænges.

Alle forudbestilte billetter til dagene mellem jul og nytår annulleres, og pengene refunderes indenfor 10 hverdage, oplyser Den Gamle By desuden i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 17 December 2020 16:26