Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Debat:

Byrødder og bygherrer - "Den bestemmende klasse"

Af
Viggo Jonasen, tidl. byrådsmedlem (Ø)

Hørgårdsvej 18, 8240 Risskov

Den socialdemokonservokrative Ango Winther kan ikke lide sit eget udsagn:

"Når jeg med opbakning fra mit parti har lavet aftaler med en bygherre, så skal jeg også kunne levere det aftalte," sagde den rutinerede politiker, der var næstformand i Teknisk Udvalg, til JP Aarhus.

Citatet er nok utvivlsomt – så han mener, at han "enten er blevet citeret forkert, eller at han er kommet til at formulere sig for snørklet."

Ango Winther fortalte på byrådsmødet 26. februar 2020, hvor sagen om udstykning og mer-bebyggelse på Rolighedsvej 16A, Risskov, blev behandlet, at han havde været på Rolighedsvej 16A og også været inde i huset. Mon ikke ejeren har lukket ham ind?

Og det er da såre tænkeligt, at Ango ikke har AFTALT noget med ejeren af ejendommen – men hvis han nu har stillet i udsigt, at "den klarer jeg", ja så er det jo lidt henne i samme retning.

Gruppeformand Anette Poulsen er ret blød i formuleringerne: "Jeg forstår heller ikke helt udtalelsen, må jeg sige. Det er i hvert fald ikke noget, vi har haft drøftet i byrådsgruppen, at vi har bakket op om en aftale med en bygherre. Det har vi ikke. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har været bekendt med."

Der er ingen vedtagelse i gruppen. Måske har Ango blot ladet en bemærkning falde, uimodsagt. Og så er det "med opbakning fra mit parti". Eller tilsvarende: måske har borgmesteren truffet ejeren, der har sagt noget om den gode idé – og så har borgmesteren sagt "vi går jo ind for at der bygges i Aarhus". På den måde kan politik også blive udformet – og efterhånden bliver det lig med en beslutning!

I en by som Aarhus er der mange anledninger til, at bygherrer og byrødder mødes. Der er plan-præsentationer. Der er grundstensnedlæggelser. Der er klipning af bånd ved indvielser af veje og store byggerier. Der er store ord og små glas. Deraf kan sympati og gensidig forståelse udvikles. Jeg husker en festlig sammenkomst i anledning af ibrugtagning af et spildevandsrensningsanlæg ca. 1987 – jeg deltog som medlem af Teknisk Udvalg - hvor én af kommunens ingeniører sagde: "Vi har vist været for rare ved dem ved licitationen." Jeg spurgte: "Er det ikke os (altså: kommunen), der inviterer?"

Nej, det var entreprenøren. Det glemte jeg aldrig siden!

En af de store bygherrer, Hommelhoff, kommenterede til avisen udtalelsen fra Keld Hvalsø om bygherrernes alt for store indflydelse på byudviklingen: "Han har ganske ret." Hvorefter han tilføjede, at han havde bidraget med 100.000 til Bundsgaards valgkamp - "han gør det jo godt for Aarhus."

En del af dem mødes på golfbanen og i Skydeselskabet og i bestyrelsen for Classic Car Race og i Havnebestyrelsen og bestyrelsen for Kongelunden .. og .. og. Det kræver nogen rygrad og klarsindethed hos politikerne at undgå "forståelse" om projekter i slige sammenhænge. Ikke mindst fordi bygherrernes sympatiske adfærd også handler om at "pleje kontakterne".

Idéen om demokratiske processer ved kommuneplan- og lokalplanvedtagelser er, at indbyggerne skal have indflydelse – og at de efter planvedtagelsen kan påregne, at politikerne respekterer planerne. Jo, planer kan ændres – men så skal det ske efter demokratisk debat.

Det store byggeprojekt på hjørnet af Mindegade og Europaplads var ikke tilladt efter kommuneplanen. Så: borgerne, vi med kærlighed til byens historiske bygninger, mente at Jomsborg og det gule bindingsværkshus og Hans Broges gamle pakhus i Mindegade 10, lå i læ for byggematadorernes ønsker.

Men hovsa – byrådet lavede lige om på kommuneplanen, åbenbart efter at nogen havde aftalt: "I tager en etage af byggeriet, så ændrer vi kommuneplanen og giver tilladelsen". Der røg Jomsborg og det gule bindingsværkshus Mindegade 12 og Hans Broges gamle pakhus i Mindegade 10. Bare lige så'n.

Lokalplan 1031 for Psykiatrisk Hospitals park og huse indeholder forbud mod udstykning og mer-bebyggelse på Rolighedsvej 16A. Helt klart for at bibeholde den enestående udsigt fra hospitalsbakken til bugten. Byrådet vedtog enstemmigt udstykningsforbuddet i 2017, på forslag fra daværende rådmand Kristian Würtz (S).

Bünyamin Simsek og Ango Winther og Gert Bjerregaard har ikke med et ord omtalt, hvilke ændrede forhold som får dem til at se anderledes på de hensyn, som de stemte for i 2017. Det ville ellers være rimeligt i en demokratisk debat om plan-ændring, at de udtalte sig derom.

Når byrødder og bygherrer er meget sammen og danner en "bestemmende klasse", bliver borgere og borgerdeltagelse til et lidt besværligt omsvøb – og byrøddernes og bygherrernes respekt for de demokratiske vedtagelser bliver væk.

"Vi kan da bare dispensere – eller, besværligt, ændre lokalplanen". Andre helt aktuelle eksempler er Sølystgade-projektet, der massivt overskred de gældende rammer – og Nordre Strandvej 7, "Øjenlægens hus", hvor en næsten ny lokalplan foreslås ændret, så massiv overbebyggelse kan ske. Forresten med samme bygherre som Sølystgade, og samme rådmand, som synes at man kan da bare bygge mere.

Så må borgerne komme halsende og udtale sig, hvorefter rådmanden meddeler, at "høringssvarene giver ikke anledning til ændring i planen".

Det er godt, at især Socialdemokraterne er begyndt at besinde sig på problemet.

Aarhusianerne skylder Ango Winther tak for at skabe indsigt i forholdet mellem byrødder og bygherrer.

Publiceret 05 December 2020 06:00